Næstkommanderende deling ved V Uddannelsesbataljon Jydske Dragonregiment


Næstkommanderende deling ved V Uddannelsesbataljon Jydske Dragonregiment

Har du de grundlæggende militære færdigheder på plads, ønsker du ansvar og udfordringer og kan du holde fokus blandt mange opgaver, så søg stillingen som næstkommanderende HBU-deling i 2. Eskadron ved V Uddannelsesbataljon Jydske Dragonregiment.
Om os
2. Eskadron indgår i V Uddannelsesbataljon og består af en kommandodeling og tre delinger. Vores opgave er at gennemføre Hærens Basisuddannelse for ca. 130 værnepligtige to gange om året, med start i henholdsvis februar og august. Derudover har vi en væsentlig opgave i, at rekruttere egnede værnepligtige til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, sergentuddannelsen og andre udbudte uddannelse i Forsvaret.

Som underafdeling har vi ligeledes ansvaret for, at videreudvikle Hærens yngste befalingsmænd. Til dette er det afgørende, at vores erfarne befalingsmænd er gode rollemodeller, er professionelle og har en god mandskabsbehandling.
Om stillingen
Din primære opgave som næstkommanderende i delingen er, at samarbejde med delingsføreren om uddannelsen og føringen af delingen, varetagelsen af delingens materiel og om nødvendigt træde i delingsførerens sted.

Ligeledes skal du støtte delingsføreren i at skabe gode enkeltkæmpere, gruppeførere og grupper, og hverve emner til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Grundlæggende Sergentuddannelse.

Du er delingens erfarne befalingsmand, og har en væsentlig opgave i at uddanne, vejlede og sparre med delingens yngre befalingsmænd, således disse videreudvikles som instruktører, førere og ledere.

Du skal forvente, at fungere som faglærer og instruktør i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse, herunder skydebanedage og feltdage. Der vil efter ansættelse være mulighed for at planlægge videreuddannelse inden for f.eks. førstehjælp, skydning mm.
Om dig
Du er allerede udnævnt oversergent eller alternativt er du en sergent med ca. fire års erfaring fra sergentniveauet og vurderet egnet (FOKUS) til oversergentniveauet. Hvis du ikke allerede har henholdsvis Skydeleder 2 og Faglærerkursus, så skal du forvente at disse indgår som en del af en uddannelsesaftale ved ansættelsen.

Du sætter pris på at arbejde i en enhed, hvor fagligheden er i højsædet og sætter selv en ære i at honorere soldatergerningen. Du ønsker at være en rollemodel for både undergivent personel som kollegaer og går forrest når det er nødvendigt.

Du er omstillingsparat og kan træffe velovervejede beslutninger med kort varsel. Du kan holde overblik over delingens materiel og logistiske situation og støtte delingsføreren i dennes virke. Du kan støtte og bidrage til uddannelsen og udviklingen af såvel værnepligtige som gruppeførere, og kan indgå i et samarbejde med øvrige kollegaer og faglærere om både taktiske og uddannelsesmæssige opgaver.

Du holder dig i god fysisk form, såvel som at du selvstændigt holder dine kundskaber som soldat og fører ved lige. Du er uddannet på gevær M/95 eller M/10 familien, har et gyldigt førstehjælpsbevis og kørekort til personbil. Det er ønskeligt at du tidligere har været faglærer og er uddannet skydeleder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan søges af sergenter med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i forhold til stillingens lønniveau, og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale mhp. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN M.E. Palmelund på tlf.41385330 eller via mail: JDR- 5B-200A.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent AFDL-1 Camilla Lindholm Johnsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs250@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse til internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 20 oktober 2019. Samtaler forventes gennemført i uge 43 .
Stillingen ønskes besat den 1. december 2019, eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Jydske Dragonregiment
Jydske Dragonregiment er et af Danmarks fire kamptropsregimenter. Regimentet der er garnisoneret på Dragonkasernen i Holstebro, har stolte traditioner og har siden 1948 bidraget med soldater til international tjeneste. På kasernen arbejder dagligt omkring 1.200 medarbejdere fordelt på tre bataljoner og støttestruktur. Den ene af bataljonerne er underlagt stab 1. brigade, der ligeledes er garnisoneret på Dragonkasernen. De to øvrige bataljoner er underlagt 2. brigade. Støttestrukturen omfatter Garnisonsstøtteenhed, en Svær Transportdeling og en Reparationsdeling fra Trænregimentet, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret og Forsvarets Sanitetskommando samt et Driftsområde. Garnisonen tilbyder hermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Prinsens Musikkorps hører til regimentet, men er garnisoneret på Skive Kaserne. Vi arbejder alle på, at uddanne og få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Dragonkasernen

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

20.10.2019

Indrykningsdato

01.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent