Faglig IT-teknikker til Electronic Warfare Kompagniet ved Efterretningsregimentet


IT-Tekniker til Electronic Warfarekompagniet ved Efterretningsregimentet

Brænder du for informationsteknologi? Er du serviceminded, ansvarsbevist og fleksibel?

Så er det måske dig, vi søger som IT-teknikker.
Om os
1. Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon er en operativ bataljon under 1. Brigade, med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring.

Bataljonen består af en operativ stab med en større udviklingssektion, en stabsdeling, en All-Source Analysis Cell og tre underafdelinger, herunder et Unmanned Aerial Systems Kompagni, et Electronic Warfare Kompagni (EWKMP) og en Opklaringseskadron. Bataljonen tæller ca. 270 medarbejdere fordelt på tre garnisioner i Varde og Fredericia i Jylland, samt Almegårds Kaserne på Bornholm. Bataljonens hovedkvarter er garnisoneret i Varde sammen med Efterretningsregimentet og 2. Military Intelligence bataljon.

Vi er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme og samarbejde er en del af en dynamisk hverdag.

Electronic Warfare Kompagniet (EWKMP) opgave er grundlæggende, efterretningsindhentning i det elektromagnetiske spektrum. KMP er en alsidig arbejdsplads, med flere forskellige specialer og specialiserede medarbejdere. KMP er karakteriseret af en omskiftelig hverdag og et højt arbejdstempo. Vi er en kampstøtte enhed og løser opgaver i HRN almindelige regi, men støtter også andre værn og myndigheder.

Kompagniet er kontinuerligt indsat i et eller flere af Forsvarets missionsområder og er generelt en efterspurgt kapacitet.

Electronic Warfarekompagniet er præget af en åben og uformel tone, hvor kvalifikation og kompetencer vægtes frem for rang og funktioner. Mange områder af kopmagniets arbejde og hverdag er meget specialiseret og kræver stor indsigt, hvilket betyder, at meget viden og ansvar er forankret hos specialisterne.

Det fordrer derfor en åben dialog og tillid på tværs af alle niveauer, således at opgaver løses på det bedst mulige grundlag.

Medarbejderen ved Electronicwarfarekompagniet er generelt karakteriseret af teknisk sindelag, analytisk flair, ansvarlighed og ikke mindst selvstændighed. Derudover forstår medarbejderen ved Electronicwarfarekompagniet den fortrolighed, som arbejdsområdet og vore samarbejdspartnere naturligt pålægger os.
Om stillingen
Som IT- tekniker ved Electronic Warefarekompagniet vil det være din primære opgave at konfigurere, vedligeholde og fejlfinde på enhedens IT-systemer.

Du skal klargøre, opstille og drifte administrative og operative IT-systemer i den hjemlige struktur, under øvelser og i missioner udenlands.

Herunder skal du bl.a. yde brugersupport på vores systemer. Du skal i den forbindelse være i stand til at identificere og udbedre fejl alene og i samarbejde med sektionens andre specialister.

Det er et job hvor opgaveløsningen ofte vil foregå i mindre specialeopdelte grupper evt. med dig som projektansvarlig, andre gange arbejder du selvstændigt med de enkelte opgaver.

Uanset, så er den enkelte medarbejders engagement en forudsætning for en tilfredsstillende opgaveløsning. Dit arbejdsområde vil som udgangspunkt være inden for servergruppen, hvor drift og vedligeholdes af server i faste installationer vil være dit primære kompetenceområde.

Tonen er uformel, med plads til forskelligheder. Hverdagen bærer præg af rummelighed, godt humør og en professionel tilgang til opgaveløsning.

I perioder optjenes en del merarbejde, men generelt er der gode muligheder for efterfølgende afvikling.

Der vil være god mulighed for kompetenceudvikling i stillingen, idet vi hele tiden forsøger at opretholde et højt fagligt niveau, har fokus på vedligeholdende uddannelse og samtidig vil være på forkant med nyeste teknologier inden for IT.
Om dig
Du er konstabel med en faglært uddannelse som IT-tekniker, alternativt er du IT-supporter, og du vil i den forbindelse skulle gennemgå uddannelsens IT-tekniker.

Vi har en omskiftelig hverdag, hvor der sjældent er to helt ens dage eller opgaver. Vi forventer derfor at du løbende tilpasser dig de ændrede krav og vilkår i opgaveløsningen samt udviser parathed til at gøre tingene på andre måder, og at du ikke er bange for at prøve nye ting af.

Derudover er du selvstændig og kan aktivt tage del i din personlige og faglige udvikling. Vi forventer at du opsøger og dygtiggøre dig inden for dit speciale. Det forventes tillige at du uopfordret kan igangsætte opgaveløsninger, som bidrager til den fælles opgaveløsning.

Du behøver ikke at være en ”super” IT-ekspert. Så længe du bare har interessen og evnerne til at ville lære og udvikle dig, skal vi nok hjælpe med resten.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til CTS/YHM – COSMIC TOP SECRET/Yderst hemmeligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Karsten Brun Holdt på telefon 728 29514 / EFR-1B-202AB@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR- Konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS-BA-BS245@MIL.DK eller på telefon 72 81 91 64.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2019. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VARDE KASERNE
Varde Kaserne tilbyder udfordrende og varierede karriere- og tjenestemuligheder ved både Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole. Desuden ligger Danske Artilleriregiment samt Hjemmeværnsskolen hhv. 15 min. og 30 min. kørsel fra Varde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Fredericia

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

27.10.2019

Indrykningsdato

27.09.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent