Kontorhjælper ved garnisionsstøtteelementet, Efterretningsregimentet Varde


Kontorhjælper ved garnisionsstøtteelementet, Efterretningsregimentet Varde

Vil du være den del af teamet i personeladministrationselementet, så er du måske den kollega vi mangler.
Om os
Garnisionsstøtteelementet (GSE), som er opdelt i fem elementer med hver sin elementsleder, blev oprettet sammen med Efterretningsregimentet (EFR) den 1. januar 2019, og varetager centraliseret opgaveløsninger indenfor områderne:

- HR
- Administration
- Ledelsestøtte og kommunikation
- Kontakt & velfærd
- Uddannelsesmateriel
- Arbejdsmiljø
- Sikkerhedsrådgivning i f. m. transport af farlig gods.

GSE er underlagt EFR, men støtter også Hærens Sergentskole på uddannelsesmaterielområdet.

Vi er bemandet med meget rutinerede, engagerede og professionelle medarbejdere, for hvem opgaven altid er i højsædet.
Om stillingen
Som kontorhjælper i personeladministrationselementet vil dine primære arbejdsopgaver omfatte gennemførelse af den generelle administration, herunder selvstændigt:

- foretager, på vegne af myndigheden, ekstern korrespondance indenfor eget ansvarsområde,

- registrerer og vedligeholder arbejdstid i DeMars arbejdstidsstyring,

- registrerer og vedligeholder rejser i DeMars rejsestyring,

- registrerer deltagere til kurser og uddannelser i DeMars arrangementsstyring,

- registrerer og vedligeholder data i DeMars personalestamdata,

- udfører øvrigt relevant administrativt arbejde for enhedens personel
Om dig
Du er uddannet konstabel samt har en kontoruddannelse bag dig og trives godt i et til tider hektisk miljø.

Du har gode samarbejdsevner og udviser en høj grad af selvstændighed.

Du har stærke administrative kompetencer, herunder erfaring med Microsoft Office.

Du sætter en ære i høj kvalitet i arbejdet og aftalte tidsfrister overholdes.

Du er fleksibel og serviceminded.

Du skal have kendskab til SAP, herunder DeMars rejsestyring samt DeMars arbejdstidsstyring.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan søges af en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende fællesoverenskomst og organisationsaftale for Hærens konstabel og korporalforening.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personligt tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Faglært løn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Varde.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og helbredsmæssige krav til stillingerne. Du må derfor være forberedt på at du skal vurderes egnet i en helbredsundersøgelse forud for ansættelse og bestå den fysiske test.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CSG Michael Bruun Pedersen på telefon 728 29020 / 2523 7667 EFR-G-ADM01@mil.dk

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR- Konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS-BA-BS245@MIL.DK eller på telefon 72 81 91 64.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2019 og samtaler forventes umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater.

Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 263 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon.

Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året.

Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen.

Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.

Varde Kaserne tilbyder udfordrende og varierede karriere- og tjenestemuligheder ved både Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole. Desuden ligger Danske Artilleriregiment samt Hjemmeværnsskolen hhv. 15 min. og 30 min. kørsel fra Varde.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Varde

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

20.10.2019

Indrykningsdato

25.09.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent