Chef for logistiksektionen ved 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon.


Chef for logistiksektionen ved 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon.

Har du kendskab til brigadetaktik og -operationer? Er du interesseret i logistik og er du god til at strukturere og planlægge?
Så har du muligheden for at blive chef for vores logistiksektion.
Om os
1. Intelligence Surveillance Reconnaissane Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i rammen af 1 Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste, herunder overvågning og opklaring. Bataljonen har desuden et betydeligt ansvar for udvikling af kapaciteter og enheder i relation til efterretningstjeneste, ligesom bataljonen har ansvaret for planlægning og gennemførelse af efterretningsmæssig kursusvirksomhed.

Bataljonen består af en stab, en stabsdeling, en All Source Analysis Cell og tre underafdelinger med kapaciteter til elektronisk krigsførelse, Unmanned Arial Systems og jordbaseret opklaring. ISRBTN består til daglig af ca. 270 medarbejdere hvoraf ca. 150 er garnisoneret i Fredericia.
Vi er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme og samarbejde er en del af en dynamisk hverdag.
ISRBTN tilhører 1. brigade og er garnisoneret i Varde sammen med Efterretningsregimentet (EFR).
Om stillingen
Som chef for logistiksektionen er du ansvarlig for bataljonens logistiktjeneste og fører for logistiksektionen under såvel indsættelse/øvelser, som i garnison. Du er ansvarlig for udarbejdelse af logistiske direktiver og befalinger i forbindelse med bataljonens aktiviteter. Du bliver desuden bataljonens primære kontakt til Joint Movement and Transportation Organization og 1. Brigades logistiksektion.

Du skal bidrage til bataljonens budgettering og koordination med eksterne enheder og myndigheder, ligesom du skal bidrage til bataljonens stabs- og føringsuddannelse, samt certificering af bidrag til nationale og internationale missioner. Du kontrollerer bataljonens forsynings- og vedligeholdelsestjeneste, herunder mønstringer og tekniske beredskabseftersyn.
Du er desuden bataljonens Chemical, biological, Radiological, nuclear (CBRN) officer, og har i den funktion ansvaret for bataljonens samlede uddannelse og beredskab på området.
Under indsættelse og øvelser fører du bataljonens Supply Area, som ud over logistik også omfatter administration samt bataljonens Communications and Informations systems element.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført videreuddannelse trin I eller VUK/BTN og VUK/BDE. Alternativt er du erfaren premierløjtnant, der er i gang med, eller vurderet egnet til, gennemførelse af føringsuddannelsen. Du har erfaring med stabsarbejde og er velformuleret i skrift og tale.
Du har interesse for logistik og en stålfast vilje til at finde løsninger selv om rådige materielressourcer i perioder kan være begrænsede.
Du evner hurtigt at sætte dig ind i nye sagsområder og problemstillinger. Du er i stand til at samarbejde på kryds og tværs i organisationen og kan hurtigt skabe et godt netværk. Du er villig til at tage fornødent efteruddannelse i relation til brugen af demars samt i rollen som CBRN officer.
Vi ser gerne at du har erfaring med internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være Varde Kaserner.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende dine kontaktoplysninger og hvornår vi kan træffe dig til efr-ktp-1b-s7@mil.dk, så vil vi kontakte dig hurtigst mulig.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Ole Johnny Frederiksen på telefon +45 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2019. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller d. 1.november 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe disse til en evt. samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Efterretningsregimentet har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

I Varde Kommune har partneren for eksempel mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, joni@varde.dk, 30 59 05 95.

Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 263 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året. Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen.

Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Varde

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

29.09.2019

Indrykningsdato

02.09.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent