Specialist (konstabel) til Geospatiale deling ved Ingeniørregimentet (genopslag)


Specialist (konstabel) til Geospatiale deling ved Ingeniørregimentet (genopslag)

Kunne du tænke dig at arbejde med geospatial analyse, et dynamisk og spændende felt indenfor Ingeniørtjeneste?
Hvad med at træne dine analyseevner i en stilling med et kæmpe udviklingspotentiale, både personligt og fagligt?

VI søger en ny teknisk medarbejder til en konstabelstilling i den Geospatiale deling (GEODEL).
GEODEL har en kæmpe berøringsflade og arbejder bl.a. sammen med Danske Division, Specialoperationskommandoen, Hærens efterretningscenter og deltager i VJTF beredskabet. Du vil få mulighed for at deltage i mange øvelser, og for at arbejde tæt sammen med folk på mange niveauer, fra stabsofficeren i en NATO-stab til den operative soldat på jorden.
Om os
GEODEL er underlagt Hærens Chemical-, Biological-, Radiological-, Nuclear- og Geospatialkapacitetskompagni, som er en specialistenhed. Dette betyder, at vi er pålagt et stort antal unikke opgaver, og råder over store mængder speciel materiel.
Vores bemanding er på 85 medarbejdere, men kan ved tilgang af designeringspersonel komme op på 99 medarbejdere.

Vi er en enhed der er sammensat af fem specialer og derudover, en kommandoenhed og en forsynings- og vedligeholdelsesenhed.
Vores kapaciteter er efterspurgte, så vi deltager i mange øvelser og aktiviteter, såvel i ind- som i udlandet.
Om stillingen
Konstabelstillingen i GEODEL er en stilling med et todelt arbejdsområde, med to primære aspekter der skal varetages.

Første område er funktionen som Geospatial analytiker/Geospatial specialist (GEOSPEC), der er ensbetydende med, at kunne foretage udfordrende digitale terræn-analyser, så disse tilgodeser tekniske parametre og taktiske principper.
Du vil skulle gennemføre hele GEO-kursusforløbet (IGR 711), hvorfor meget af første år hos delingen primært går med uddannelse og daglig tjeneste. Så snart du kan begå dig acceptabelt i programmet, bliver du en aktiv del af den pulje GEOSPEC der leverer effekten ved vores kunder. På øvelserne vil du få erfaring og udvikle dine færdigheder i programmet ArcGIS, der er vores data-behandlingsprogram til behandlings af de store mængder rådata.

Du får et tæt samarbejde med din gruppefører, da GEO-gruppen ofte er selvstændig indsat. I er to til at levere den ønskede effekt, og samarbejder i alle henseender på, at levere denne bedst muligt. Vi er kendt for vores service, så vi forventer du har et servicemind og kan motiveres af at hjælpe vores kunder.

Der vil være mulighed for at søge alternative kurser mhp. at sammenkoble det geospatiale felt med andre fagområder. Din stilling udvikler dig, samtidig med at du kan forme den til dig.

Andet område er ansvaret for eget køretøj og eget materiel. Som konstabel i GEODEL er man det praktisk udførende led i forbindelse med vedligeholdelse af egen GEO-container (GEOCON). Vores GEOCON er det mobile kontor vi udsender til de kunder der behøver støtte, og er på mange måder vores levevej. Du vil få et indgående kendskab til alt omkring dette kontor. Der vil i denne forbindelse være et tæt samarbejde med næstkommanderende/deling og korporalen i deltroppen.
Tjenesten veksler mellem dage på kasernen, hvor vi varetager den daglige produktion, og feltøvelser/udenlandske øvelser, hvor du er væk fra kasernen i adskillige dage. Den daglige tjenestetid er som udgangspunkt mellem kl. 0715 og 1515, derudover kan der forekomme tjeneste enkelte dage frem til 1700. Det vil fremgå af enhedens halvårlige aktivitetsoversigt, hvornår du skal påregne lange dage eller øvelsesaktivitet.
Om dig
Det er et krav, at du som minimum er udnævnt konstabel. Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale til niveau 4 jf. FKO-bestemmelse 180-5. Du kommer til at interagere med mange forskellige mennesker, af forskellig nationalitet, på forskellige platforme.

Du skal have lyst til at arbejde med et specialistområde, og lide at arbejde i et miljø, hvor der er fart over feltet og hvor faglig dygtighed er i højsædet. Vi giver dig alle redskaberne til at blive en dygtig specialist, men det er din egen disciplin der holder redskaberne skarpe.

Du er initiativrig og kan håndtere omskiftelighed. Din hverdag i GEODEL vil være præget af korte tidsfrister og frie dynamiske rammer, hvorfor det forventes du er fleksibel og kan indstille dig til nye vilkår og løse opgaven på bedste måde. Det forventes du udviser selvstændigt initiativ til løsning af DEL praktiske opgaver, og løser problemstillinger på laveste niveau, indenfor de tidsrammer der gives til dig. Du skal være ansvarsbevidst, og vil i den forbindelse få brede rammer til at udføre din opgave, såfremt ansvaret bæres med professionalisme.

Som menneske sætter du en ære i at opretholde en høj faglighed. Du er helhedsorienteret og forstår at interagere konstruktivt og hensigtsmæssigt med menneskene omkring dig, så svære vilkår overkommes i fællesskab. Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk team, hvor dyder som fællesskab og samarbejde er ligeså vigtige som vores professionalisme. VI sætter en ære i at hjælpe hinanden.

Dine IT færdigheder må gerne afspejle din interesse for IT, hvorfor det er en fordel at du har kendskab til server- og LAN-opsætning, brugen af netværk med tilhørende problemstillinger og generelt er en erfaren PC bruger.

Kan du sige ja til ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef; kaptajn Asger S. Poulsen på telefon: 21 24 80 99 eller til seniorsergent: Allan W.Ø. Laustsen på telefon: 72 82 53 11.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22. september 2019, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse. Stillingen er til besættelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

22.09.2019

Indrykningsdato

27.08.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent