Forsvarsakademiet søger medarbejder til IT-Servicedesk


Forsvarsakademiet søger medarbejder til IT-Servicedesk

Kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig stilling, så er det nu, du skal søge.
Forsvarsakademiet der har til huse på Svanemøllens Kaserne på Østerbro, har brug for en medarbejder til IT-servicedesk, fra senest den 1. september 2019.
Om os
FAK-IT er en del af Planlægnings- og Driftsafdelingen ved Forsvarsakademiet.
Vi er i IT-Sektionen 8 medarbejdere
FAK-IT primære opgave er drift / Support af FAK, SOS, FLOS, Forsvarets bibliotek og HO netværk og brugersupport. Herunder konfiguration af internetværk på Svanemøllens Kaserne, vedligeholdelse, registreringer og oprettelse af IT materiel og telefoni. Vi har et godt sammenhold og en uformel omgangstone.

Som medarbejder ved FAK-IT får du egne ansvarsområder og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag.
Om stillingen
Din primære tilknytning vil indtil videre være ved IT-Sektionen ved Forsvarsakademiet.

De væsentlige arbejdsopgaver er følgende:
- Registrering af opgaver
- Service desk support ved FAK-IT
- 1. level support
- Oprette opgaver til 2. level support
- Oprette sager i Remedy (Forsvarets IT service management system)
- Deltage i løsning af sektionens øvrige opgaver
- Bidrage til udarbejdelse af vejledninger
- Koordinerer og videresende henvendelse
- Ad hoc administrative opgaver

Du vil i stillingen have en stor brugerkontakt, såvel personlig som telefonisk.
Pr 1. januar 2020 planlægges det at stillingen overgår til et nyoprettet servicecenter, som skal understøtte Forsvarsakademiets studerende og medarbejder med en bred vifte af opgaver.
Om dig
Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse, derudover skal du:

- have flair for IT og gerne erfaring med IT support
- kunne arbejde selvstændigt
- være struktureret og god til at formulerer dig mundtligt og skriftligt
- kunne lide at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også når der er travlt
- være serviceminded med en lyttende og positiv tilgang til kunder/kollegaer
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er 25.411,42 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNNG
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Sektionschef Johnny Svane Andresen på telefon 7281 7181 fra den 22. juli. Eller Sektionschef Ea Ryholt på telefon 4048 6097 fra den 22. juli.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Dorthe Rasmussen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9169.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2019.

Vi ønsker, at du kan starte hos os 1. september 2019 eller hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSAKADEMIET
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn. Uddannelserne spænder over de grundlæggende sergent- og officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier. Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter. Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: fak.dk

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Svanemøllens Kaserne

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

11.08.2019

Indrykningsdato

08.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent