Hæren 06

Forsyningshjælper til Forsyningsgruppen ved 2. Sanitetskompagni


Forsyningshjælper til Forsyningsgruppen ved 2. Sanitetskompagni

Brænder du for logistik og har service som fokusområde? Så det dig vi skal bruge som forsyningshjælper i 2. Sanitetskompagni.
Om os
Vi er en del af 1. Logistikbataljon, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen leverer logistik på kamppladsen, og lægger vægt på, at alt personel er i besiddelse af et højt forandringsberedskab og lever op til deres ansvar som professionel soldat, kendetegnet ved en korrekt adfærd, gode enkeltkæmperfærdigheder, god fysisk form og høj faglig dygtighed.

2. Sanitetskompagni lever under mottoet: ”Soldiers saving soldiers”

2. Sanitetskompagni er en enhed med et stort engagement og et højt aktivitetsniveau. Vi brænder for det vi laver og det smitter af.

Kompagniet består af lige under 200 ildsjæle fordelt på officerer, befalingsmænd og konstabler, og er derfor en af Hærens absolut største enheder. Kompagniet er et fuldt operativt kompagni, der leverer sanitetsstøtte til hele brigaden. Desuden uddanner vi sanitetsdelinger til stabskompagnierne.

Vi prioriterer Faglighed, Samarbejde og Fleksibilitet blandt vores medarbejdere og i vores arbejde.
Om stillingen
Du vil indgå i kompagniets kommandodeling som forsyningshjælper (FSHJ). Forsyningsgruppens primære formål er at understøtte kompagniets interne logistik på kamppladsen med forsyninger.

I den daglige tjeneste har kompagniet stor fokus på uddannelse af delingerne, samt vedligeholdelse af soldaterfærdigheder. Du skal derfor forvente et højt tempo, hvor alle aktiviteter understøttes af forsyningsgruppen.

Arbejdsopgaverne vil være afvekslende og du vil have en bred berøringsflade både med kompagniet, depotet og vedligeholdelsesstrukturen. Du vil primært skulle håndtere materiel, både fysisk og regnskabsmæssigt. Derfor er det vigtigt at du kan se dig selv, både arbejde med IT og udføre manuelt arbejde med fokus på grundighed og detaljer.
Om dig
Ansættelsen er betinget af, at du som minimum er udnævnt til konstabel, og at du har en tilfredsstillende tjeneste.

Du har kørekort til kategori B, og gerne kørekort til kategori C og E.

Det er absolut nødvendigt, at du har en professionel indstilling til tjenesten generelt og derfor kan virke som rollemodel.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at anvende din arbejdstid fornuftigt, og kan tage styring af en arbejdsopgave, så den bliver løst korrekt og til tiden.

Du er en udadvendt person, er serviceminded, har gode enkeltkæmperfærdigheder, og har en god fysik.

Det er ønskeligt, at du har truckcertifikat, og grunduddannelse i ADR.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Kenneth Skrædderdal på mail TRR-1B-200A@MIL.DK eller telefon 72 83 64 00.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 1. september 2019 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 2.000 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

01.09.2019

Indrykningsdato

08.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent