Almen sergent Hæren 1

Elektronikfagtekniker lærling ved Reperationsdelingen på Holstebro Kaserne


Elektronikfagteknikerlærling til Danmarks måske mest unikke arbejdsplads

Hvis du finder det super spændene at rode med navigations- kommunikations og dataudstyr i en helt speciel kaliber, og kunne du tænke dig en udfordrende og alsidig elektronikfagtekniker uddannelse? Så er det nu du skal søge. Reparationsdeling ved på Holstebro Kaserne har brug for en dygtig elev fra 1. september 2019.
Om os
Reparationsdelingen i Holstebro er en del af hærens vedligeholdelsesstruktur, med værksteder fordelt på 10 enheder i hele Danmark. Vi er i alt 45 medarbejdere, de fleste i uniform og militært ansat, ved reparationsdelingen i Holstebro. Vores primære opgaver er at vedligeholde, efterse, reparere og modificere Forsvarets materiel og køretøjer. Du vil indgå i vedligeholdelsessektionen, hvor alt det faglige personel er samlet.
Om stillingen
Du er i lære som elektronikfagtekniker, og vil under uddannelsesforløbet tilegne dig teoretiske og praktiske færdigheder relevant for uddannelsen. Uddannelsen varer ca. 3½ år - alt efter dine kvalifikationer, og uddannelsen kombinerer den praktiske del ved værkstedet med skoleperioder på nærmeste tekniske skole. Der vil under uddannelsen kunne forekomme praktikperioder ved andre enheder i forsvaret eller ved civile firmaer.

Du bliver en del af et team, og vil komme til at arbejde sammen med dygtige, passioneret og ansvarsbeviste beviste medarbejdere, som gerne vil lære fra sig og også sætter stor ære i at leverer arbejde af høj kvalitet. Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af kommunikationsudstyr i køretøjer, samt mandbåret materiel i Hæren.
Om dig
Vores forventninger til dig som elev er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangseksamen, eller tilsvarende. Du behersker engelsk i tale og skrift. Du har gennemført grundforløb inden for elektronik- og svagstrømsuddannelsen med tilfredsstillende resultat.

Det er ønskeligt at du er glad for idræt, idet vi bruger idrætten til at styrke sammenholdet. Det er også ønskeligt, men ikke et krav, at du har gennemført hærens basisuddannelse eller tilsvarende. Ligeledes at du har viljen og lysten til at arbejde i et anderledes miljø.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer at du selvstændigt arbejder på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for Håndværkere i staten og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 11.197,33 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 18.722,33 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om uddannelsen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Karsten Vestergaard på 72 83 77 30, eller ved spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 72 81 91 58.

Vi vil bede dig om at søge stillingen ved at klikke på linket ”søg den ledige stilling” og vedhæfte ansøgningen, CV, eksamensbevis (udskrift af eksamensblad), evt. udskrift fra møde ved Forsvarets Dag, samt anden dokumentation.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter i PDF format, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2019.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34, 2019.
Tiltrædelse den 1. september 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Holstebro

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

02.08.2019

Indrykningsdato

05.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent