2. Eskadre kampinformationsbefalingsmand (KIB) til IVER HUITFELDT


2. Eskadre kampinformationsbefalingsmand (KIB) til IVER HUITFELDT


2. Eskadre uddanner og opstiller besætninger og skibe til løsning af en bred vifte af internationale maritime opgaver, der spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe – fregatter, støtteskibe og minerydningsenheder.
Vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse søværnets opgaver.
Om os

Sammen med sine to søsterskibe er fregatten IVER HUITFELDT blandt Danmarks mest teknologisk avancerede arbejdspladser, når det drejer sig om moderne teknologi. Fregatterne kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – såvel nationalt som internationalt.

Fregatten IVER HUITFELDT har et varieret sejladsmønster. Enheden har gennemført Danish Operational Sea Training (DOST) ved Flag Officer Sea Training 1. halvår 2019, hvorefter fregatten har opnået den nødvendige træningstilstand til at indgå i NATO RESPONSE FORCE-beredskab i 2020. samt internationale operationer.

Fregatten IVER HUITFELDT går en spændende tid i møde med forberedelse til deployering med amerikanske flådestyrker.

O-rummets bemanding består af to sektioner, Air Defence (AD) og Sea Combat, med i alt 14 konstabler, 5 sergenter og 4 officerer. Divisionen ledes overordnet af Operationsofficeren.

Operationsdivisionens mål er at opstille et skarpt o-rum, der sikrer, at fregatten troværdigt vil kunne indsættes i internationale operationer. Vi lægger samtidig vægt på en dagligdag med et godt arbejdsmiljø, en god omgangstone og hensyntagen til den enkeltes privatliv, når det er muligt.
Om stillingen
KIB er en rutineret befalingsmand inden for kampinformation (KI), der skal agere som leder i AD sektionen. Tjenesten som KIB omfatter ledelse, udvikling og KI-fagligt arbejde i højt tempo.

Du vil som KIB indgå i AD-sektionen under taktisk officer luft.

I forbindelse med daglig tjeneste forestår du, i samarbejde med Leder Kampinformation (LEKI) og de øvrige sergenter og officerer i KI-sektionen, planlægning og gennemførelse af gasternes uddannelse og tjeneste, samt den fortsatte udvikling af enhedens o-rum.
Til søs indgår du i forbindelse med øvelser og operationer i tørnen som vagtholdsleder. Du har i forbindelse med vagten ansvar for enhedens billedopbygning samt ASMD.
Du indgår desuden i tørnen som vagtassistent i havn.

Vi tilbyder et alsidigt job med faglige udfordringer og mulighed for udvikling inden for KI-faget. Vi lægger vægt på fortsat udvikling for den enkelte med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i enhedens behov, din baggrund og dine fremtidige ønsker.

Der vil være mulighed for udlån til øvelsessejlads med andre enheder, samt deltagelse i international operation.
Om dig
Du er uddannet oversergent KI eller erfaren sergent.

Du skal besidde gode samarbejdsevner og gode lederegenskaber, som du aktivt bruger til at motivere og skabe forståelse for enhedens opgaver i o-rummet.

Du vil træde ind som mellemleder i et o-rum, som efter gennemgangen af DOST 2019 har et højt fagligt niveau. Vi forventer derfor, at du har gode evner for at motivere og træne dine undergivne og sikre deres videre faglige udvikling. Vi forventer ligeledes, at du er fagligt dygtig og selvstændigt kan udvikle dig inden for dit faglige område (AAW/ASMD/LINK/EW).

Du er en person med en positiv holdning til opgaverne og dine omgivelser. Du har en god portion fleksibilitet, der sikrer smidighed i opgaveløsningen. Du skal kunne motivere dig selv og dine undergivende i alle situationer, om end det er høj intensitet kamptræning eller lavintensitets rutineopgaver.

Du skal desuden være omstillingsparat og kunne arbejde under pres, når hverdagen bliver hektisk.

Kvalifikationer
Krav:
SGU (sergent grunduddannelse eller ækvivalerende)
Sejladserfaring som KI-befalingsmand
Du skal have stort kendskab til AAW, ASMD, LINK og EW
Funktionsuddannelse Kampinformation samt TAC012
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT
Gode engelskkundskaber

Ønskeligt:
Du skal have gennemgået VUT 1/ML uddannelse, eller være vurderet egnet til udnævnelse
Erfaring fra sejlads med DIV 21 og 22’s enheder
TASO
HCO
DeMars grunduddannelse
DeMars myndighedsbeholdning

Helbredskrav:
Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
Grundvaccination.
Egnet til INTOPS.
Egnet til røgdykker
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Leder af kampinformationssektionen, SSG Michael Kruuse på telefon 30169406 eller via mail: 2E-IVER-LEKI@mil.dk. Alternativt CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02, telefon 72 85 75 22

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 29. juli 2019. Samtaler forventes afholdt mandag i uge 32.

Tiltrædelse senest den 1. oktober 2019.

Stillingen er til besættelse 1. oktober 2019, og skal besættes hurtigst muligt, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer. 2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben. 2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

29.07.2019

Indrykningsdato

03.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent