Sagsbehandler SIS04


Specialist til ildstøttemateriel

Vil du arbejde i en atypisk virksomhed, og har du lysten og evnerne til at arbejde med materiel til Ildstøtte - herunder morterer og artilleri?
Så er denne spændende og udfordrende stilling, med rig mulighed for indflydelse på egen hverdag, måske noget for dig.
Om os
Vi beskæftiger os med kapacitetsudvikling, drift af Ildstøtte og Sensorer for hele Forsvaret. Vi anskaffer nye materielsystemer, tilvejebringer grundlaget for systemernes efterfølgende drift, iværksætter materielmodifikationer - og i sidste ende står vi også for bortskaffelsen af systemerne. Populært sagt er det os, der løfter materielansvaret fra "vugge til grav", i samarbejde med vores brugere ved de forskellige værn.

Vi i Kapacitetscentret Ildstøtte og Sensorer ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, er for tiden 12 kollegaer, som både er militære og civile. Sektionen består af en chef, en souschef og ti sagsbehandlere med hver deres speciale.
Om stillingen
Du kommer til at beskæftige dig med projektopgaver og materieldrift, specifikt indenfor morterer, artilleri og hertil relateret teknisk materiel. I disse projekter kommer du til at håndtere udbud og kontraktforhandlinger vedrørende de tekniske specifikationer, samt udarbejde den tilhørende drifts- og vedligeholdelsesdokumentation.

På driften kontrollerer du den logistiske del, og udfærdiger udviklingsmuligheder på kapaciteter indenfor dit ansvarsområde, sammen med Hærens brugende enheder, leverandører, værksteder og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses øvrige afdelinger.

De efterspurgte kompetencer til løsning af disse arbejdsopgaver spænder bredt, men der er fokus på at være SAP-kyndig i MM og PM-modul, sagsbehandler-erfaring, analyse af opgaver med vægt på fremstilling af løsningsmodeller og beslutningsoplæg.

Kompetenceudvikling sker ved sidemandsoplæring fra de andre medarbejdere i sektionen, samt ved efteruddannelse på eksterne og interne kurser.

Arbejdet foregår i et spændende miljø og indebærer samarbejde med leverandører, værksteder og de brugende enheder ved Hæren.

Der må påregnes nogen rejseaktivitet i indland med også udlandsrejser, da det kan være nødvendigt med deltagelse i inspektioner ved danske missioner i udlandet.

Jobbet er i Ballerup, med gode offentlige transport muligheder, men også gode parkeringsmuligheder.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som maskinmester, værkfører, tekniker, materielmester eller oversergent/seniorsergent.

Endvidere ser vi gerne, at du har erfaring med lager- og materielstyring, med vægt på myndighedsbeholdninger og lagerstyring (MRP), samt vedligeholdelsesmodul PM, herunder konfigurationsstyring af Equipment.
Samt at du har kendskab til Ildstøtte-våben eller teknisk materiel og er du stærk indenfor SAP, så er det en fordel.

Som person er du proaktiv, handlekraftig og fleksibel, og du trives i et omskifteligt miljø. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver og formår at følge dem til dørs. Du forstår at kommunikere og arbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellige baggrunde. Du besidder gode tekniske kommunikationsevner både i skrift og tale på såvel dansk som engelsk.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for håndværkere i staten og den til en hver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør 26.088,58 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som militær er stillingen på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og gældende organisationsaftale på ansættelsesområdet. Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Major Michael Ulrich på 72 81 49 51.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 72 81 91 58.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 28. juli 2019, og vi forventer at holde ansættelsessamtale i uge 31/32 2019.
Stillingen er til besættelse den 1. september 2019

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

28.07.2019

Indrykningsdato

01.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent