Sagsbehandler til kontor for Beredskab og Hjemmeværn - med fokus på krisestyring


Sagsbehandler med fokus på krisestyring til Forsvarsministeriets Beredskabs- og Hjemmeværnskontor

Har du lyst til at tage del i udviklingen af samfundets krisestyringskapacitet i fred, krise og krig? Vi søger en dygtig og energisk sagsbehandler, som er klar til at prøve kræfter med policyformulering, styring, tilrettelæggelse og tilsyn vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyringsøvelser.
Om os
Forsvarsministeriets Beredskabs- og Hjemmeværnskontor er bl.a. ansvarlig for politikudvikling og styring af det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) og Hjemmeværnet. Kontoret er endvidere ansvarlig for politikudvikling af Forsvarets civilorienterede opgaver i relation til havmiljø og Search and Rescue (SAR) i både Danmark og Grønland. Kontoret varetager herudover koordinering af Forsvarsministeriets opgaver i relation til Arktis.

Kontoret består pt. af en chef, en souschef og seks sagsbehandlere med hhv. uniformeret og civil akademisk baggrund.

Beredskab og Hjemmeværn er en del af Forsvarsministeriets departements afdeling for sikkerhedspolitik og operationer, der består af i alt fire kontorer.
Om stillingen
Vi tilbyder et udfordrende job med en spændende og alsidig hverdag, hvor du er tæt på den politiske beslutningsproces. Du får mulighed for at engagere dig i et område, der har fået øget opmærksomhed og relevans som følge af den ændrede sikkerhedspolitiske situation.

Dine arbejdsopgaver kan relatere sig både til beredskabs- og Hjemmeværnsområdet. Som vores nye kollega vil du i samarbejde med engagerede og erfarne kolleger bl.a.:

- bidrage til udviklingen af samfundets samlede beredskab, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen
- bidrage til udviklingen og koordinationen af de civile aktørers bidrag til værtsnationsstøtte og NATO’s civile beredskab
- føre tilsyn med implementeringen af initiativer i og driften af Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen
- betjene ministeren i form af mødeforberedelse, taleskrivning, besvarelser af spørgsmål fra Folketinget, henvendelser fra borgere mv.
- deltage i tværgående samarbejder om beredskab og Hjemmeværn.

De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og afdelingens løbende prioritering af opgaver.

Vi stiller store krav til medarbejdernes faglighed og arbejdsomhed. Samtidig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor resultater, samarbejde og en god stemning spiller en stor rolle.

Der kan forventes noget rejseaktivitet i forbindelse med planlægning af internationale krisestyringsøvelser.
Om dig
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med forskelligartede opgaver med fokus på både udvikling og drift. Det er herudover vigtigt, at du

- er ansvarsbevidst
- har evnen til at arbejde selvstændigt med blik for detaljen
- har gode formuleringsevner i skrift og tale på dansk og engelsk
- kan arbejde selvstændigt og analytisk
- er engageret og opsøgende i opgaveløsningen
- ønsker at udvikle dig fagligt og personligt.

Kendskab til det danske krisestyringssystem, beredskabet eller Hjemmeværnet vil være en fordel, men ikke afgørende.
Ansættelsesvilkår
Stillingen forventes besat af en kandidat med en akademisk eller anden relevant baggrund eller af en officer fra militæret eller redningsberedskabet på major-/sektionschefniveau.

Stillingen kan evt. besættes på funktionsvilkår af en kaptajn eller kaptajnløjtnant med en uddan-nelsesaftale.

Hvis du har en akademisk uddannelsesbaggrund, vil du blive ansat som fuldmægtig eller konsulent i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Afhængig af din erfaring og kvalifikationer kan der forhandles tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejds-giverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Der er også mulighed for at blive ansat og aflønnet i henhold til den til enhver tid gældende
organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Alt efter dine kvalifikationer og kompe-tencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er officer eller beredskabsofficer, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og HOD om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorets souschef Nis Blach Rasmussen på telefon 25 27 45 08.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse Ask Ahrens Blicher på telefon: 32 66 55 16.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2019 og vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Du kan søge stillingen via nedenstående link. Ansøgning, CV og eksamensbeviser skal indsendes via linket. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

København

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.08.2019

Indrykningsdato

21.06.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent