Elektronikassistent (EKA) til fregatten IVER HUITFELDT (genopslag)


Elektronikassistent (EKA) til fregatten IVER HUITFELDT (genopslag)

Har du lyst til at være en ledende del af et velfungerende team under stadig udvikling og træning så søg nu!


Om os
Sammen med sine to søsterskibe tangerer fregatten IVER HUITFELDT (IVER) til at være en af Danmarks mest avancerede arbejdspladser når det drejer sig om mangfoldighed af moderne teknologi og netværkssystemer. Samtidig er IVER HUITFELDT-klassen Søværnets største sejlende enhed.

Elektroniksektionen i fregatten IVER HUITFELDT består af otte konstabler, to befalingsmænd og en elektronikofficer. Sektionen er en del af Våben- og Elektronikdivisionen, der ledes af skibets Våben- og Elektronikofficer. Sektionen varetager drift og vedligehold på skibets netværks-, sensor-, kommunikations- og navigationssystemer, der udgør ca. halvdelen af alle skibets tekniske systemer.

IVER er i øjeblikket i gang med operativ opkøring hos FOST med henblik på mulig deployering i 2020. Dertil har IVER omtrent 150 sejldage i 2019 og ca. 160 i 2020. Når IVER ikke sejler ligger vi i basehavn ved Flådestation Korsør.

IVER hører hjemme i Division 21 under 2. Eskadre.


Om stillingen
Fregatten IVER HUITFELDT går en spændende tid i møde med operativ opkøring med henblik på udsendelse.

Du skal som sergent i elektroniksektionen assistere sektionens elektronikbefalingsmand med den daglige ledelse af arbejdet i sektionen.

Du vil komme til at arbejde i en organisation, hvor hvert besætningsmedlem skal kunne løse mange forskellige opgaver og hvor kompetenceniveauet er højt.

Som befalingsmand vil du være daglig leder af otte specialister, samtidig med at du har den brede tekniske viden, som gør dig til sparringspartner for medarbejderne.

Du vil indgå som en del af skibets elektroniksektion med:
Vedligehold af skibets elektroniksystemer, herunder sensor-, kommunikations- og navigationssystemer.
Vedligeholdelse og kontrol af skibets mange netværk og IKT-systemer
Servicering og support af brugere.
Indgå i skibets organisation under sejlads, hvor der vil være fokus på hurtig reparation af udstyr, så skibet kan forsætte sin øvelse/kamp.
Opretholde beredskabet til søs.
Indgå i dagligt arbejde og vagt i basehavn.

vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver. Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord.

Om dig
Du har en baggrund som elektronikfagtekniker eller tilsvarende, og du har gennemført eller ønsker at gennemføre sergent grunduddannelsen.

Alternativt, hvis du kommer fra det civile, har du en baggrund som mellemleder med teknisk speciale.

Stillingen kan besættes af en ikke-sergentuddannet person, men der vil i det givne tilfælde blive lavet en uddannelseskontrakt.

Du besidder en naturlig autoritet, arbejder struktureret og har indblik i HR.

Hvis du har en grunduddannelse fra Hæren eller Flyvevåbnet vil det være muligt, at overgå til Søværnet med et tre-ugers kursus, samt en teknisk efteruddannelse.

Hvis du har en civil baggrund vil du skulle gennemgå Søværnets basisuddannelse.

Du har et åbent sind og trives godt i et fleksibelt miljø, hvor hverdagen til tider kan blive lidt hektisk. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt og besidder generelt en ”can do”-tilgang til dit arbejde. Du har et veludviklet helhedssyn som med lethed sætter dig i stand til at gennemskue opgavernes sammenhæng og din rolle i opgaveløsningen.

Kvalifikationer
Krav:
Du er i gang med eller har afsluttet uddannelse som elektronikfagtekniker, datatekniker eller tilsvarende, og har flere års erfaring med at arbejde som tekniker.
Du kan godkendes til NATO SECRET.


Ønskeligt:
Du har arbejdet som sergent, eller er uddannet til sergent – alternativt, du har arbejdet som mellemleder i det civile.
Du har funktionsuddannelsen inden for de tekniske systemer ombord på IVER-kl. (TEK 300).
Du har erfaring med at arbejde selvstændigt og med komplekse systemer.

Helbredskrav:
Kan godkendes til helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
Egnet til røgdykker

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til fregattens elektronikofficer, Premierløjtnant Alexander Ramlov. Kontakt mail: D21-K3-EKO@mil.dk eller telefon 3016 9400 (EKO).
Alternativt CSG John Rasmussen, SCA-K-BEM02, telefon 72 85 75 22

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 1. august 2019 og samtaler forventes forventes afholdt i uge 32.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt herefter

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. ESKADRE

2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.

2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

01.08.2019

Indrykningsdato

12.06.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent