Søværnet 04

Rådighedsansat bådmand til redningsstation Skagen


Rådighedsansat redningsmand til redningsstation Skagen

Skagen redningsstation mangler en redningsmand med tilkaldevagt, som ved siden af sit faste job, har lyst til og mulighed for at indgå i stationens redningsberedskab.
Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave de skal udføre og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig og vi arbejder målrettet på at gøre kystredningstjenesten til en af verdens bedste.
Om stillingen
Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Skagen til et mere sikkert sted. Desuden deltager du i aktioner og øvelser. Du bliver løbende uddannet, primært i løbet af de to første ansættelsesår, hvor du gennemgår et uddannelsesforløb som bl.a. indeholder førstehjælp, sikkerhedsuddannelse, radiokursus og sejlads- og motorkursus.

Det er et krav, at du til enhver tid på døgnet kan stille indenfor 15 minutter på stationen og løfte opgaver af redningsmæssig karakterer. Det er derfor essentielt, at du bor i nærheden af redningsstationen.

Jobbet som redningsmand er baseret på, at du har fuldtidsarbejde ved siden af. Derfor er det vigtigt, at din arbejdsgiver er indstillet på, at du ved udkald må forlade din arbejdsplads med kort varsel.

Du er en del af et team af gode kollegaer, hvor der er et tæt sammenhold og du er en del af en kultur, hvor vi er stolte af vores arbejde, og hvor vi sætter en ære i at redde folk i nød.
Om dig
Du skal kunne opnå et gyldigt sundhedsbevis for søfarende uden begrænsninger (Blå bog). Det vil være en fordel, men er ikke et krav, hvis du har erhvervsduelighedsbevis i sejlads og radiocertifikat (ROC).

Kendskab til farvandet ud for Skagen er en fordel, da du som redningsmand skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og alle slags redningsaktioner. Det vil være en fordel, hvis du taler og forstår engelsk, da en stor del af vores kommunikation over radioen foregår med udenlandske fartøjer.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for Redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Foreningen af Danske redningsmænd og Lokalaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Foreningen af Danske Redningsmænd om tillæg til redningsmænd samt Lokalaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Foreningen af Danske Redningsmænd om aktivitetstillæg og rekrutteringstillæg.

Som rådighedsansat redningsmand vil du modtage et månedligt rådighedsbeløb på 1.573,12 kr. og tillæg i henhold til lokalaftale om aktivitetstillæg og rekrutteringstillæg. Herudover vil du blive aflønnet 168,97 kr. pr. time for aktiv tjeneste.

Det er en betingelse for en eventuel ansættelse, at du kan opnå et gyldigt sundhedsbevis for søfarende uden begrænsninger (Blå bog). Du skal kunne fremvise en straffeattest til vurdering ved en eventuel samtale.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stationsleder Michael Pedersen på telefon 4015 6090. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Vær opmærksom på at bilag skal oploades som pdf. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 26. juni 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Kystredningstjenesten
Skagen redningsstation er en del af Kystredningstjenesten, der er underlagt 3. Eskadre i Søværnskommandoen. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Skagen redningsstation er normeret til 3 fuldtidsansatte redningsmænd og 8 redningsmænd med tilkaldevagt samt 5 reserveredningsmænd.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Redningsstation Skagen Havn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

26.06.2019

Indrykningsdato

07.06.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent