FMN

Medarbejder til Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Personalestyrelse


Medarbejder til Ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Har du øje for, hvor du kan gøre en forskel? Trives du med en dynamisk arbejdsdag? Og kan du levere produkter af høj kvalitet? Så er du måske vores nye kollega i Ledelsessekretariatet.
Om os

Stillingen er placeret i Personalestyrelsens ledelsessekretariat, der er ansvarlig for at betjene direktøren og den øvrige direktion. Arbejdet er omskifteligt, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo, hvorfor du skal være indstillet på en fleksibel tilgang til dit nye job.

Vi tilbyder et job i et motiverende arbejdsmiljø med travlhed og humor. Vi har en god holdånd i Ledelsessekretariatet, og du vil få nogle dygtige og fagligt erfarne kollegaer at sparre med i din dagligdag. Vi lægger vægt på at skabe gode betingelser for faglig og personlig udvikling og skaber et godt fundament for din videre udvikling.
Om stillingen

Som medarbejder vil din hovedopgave være at bidrage til, at ledelsens hverdag fungerer. Du skal også sikre at sager koordineres og besvares i organisationen, at de bliver godkendt på rette niveau og bidrage til, at de afleveres i rette kvalitet.

Dette vil ske i tæt samarbejde med dine kollegaer i sekretariatet og cheferne i de enkelte fagafdelinger. Derudover vil du få dine egne faste, selvstændige sagsbehandleropgaver.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

- Selvstændig sagsbehandling af styrelsens opgaver, det kan fx være mål- og resultatstyring

- Koordination af tværgående opgaver i styrelsen

- Udarbejdelse og kvalitetssikring af blandt andet mødematerialer fx sagsfremstillinger, præsentationer og notater

- Støtte til øvrige sagsbehandlingssager i Ledelsessekretariatet.
Om dig

Du er enten akademiker eller officer og har erfaring fra krævende stillinger, der matcher de ovenstående opgaver. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde i tilsvarende stillinger i staten, ligesom det også vil være en fordel, hvis du har kendskab til Forsvarsministeriets koncern.

Vi lægger vægt på, at du:

- er analytisk stærk og arbejder stringent og struktureret

- er i stand til at skabe og bevare overblik udviser initiativ og kan arbejde på forkant, når det er påkrævet

- er velformuleret, både mundtligt og skriftligt

- har gode samarbejdsevner, samt en veludviklet dømmekraft og situationsfornemmelse

- har forståelse for håndtering af fortrolige sager og kan udvise diskretion i al almindelighed
Ansættelsesvilkår

Som civil ansættes og aflønnes du efter gældende relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Er du militær, besættes stillingen efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Peter Wass på telefon 7281 9002 eller souschef i ledelsessekretariatet major Jonas Vøg Andersen på telefon 3266 5046.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent, Julie Hasforth, på telefon 3266 5702.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er d. 2. juni 2019.

Forsvarsministeriets Koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.
Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

02.06.2019

Indrykningsdato

15.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent