Hæren 06

Geværskytte 1 til 2. Mekaniseret Infanterikompagni ved Gardehusarregimentet


Geværskytte 1 til 2. Mekaniseret Infanterikompagni ved Gardehusarregimentet

Om os
2. Kompagni er i dag et mekaniseret infanterikompagni og består af tre mekaniserede infanteridelinger med fire pansrede mandskabsvogne i hver deling. Mandskabsvognene vil i 2019 være M113 G4, efterfølgende vi de blive udskiftet med den nye Piranha 5.

Kompagniet har senest været udsendt i Estland som en del af NATOs operation enhanced For-ward Presence (eFP). Kompagniet har således stor udsendelseserfaring og søger hele tiden at bygge videre på den faglige viden og erfaringerne fra de operative indsættelser. Kompagniet skal forventeligt udsendes til Afghanistan fra februar-august 2020, under Resolute Support.

Kompagniet består både af rutineret personel med flere missioner i bagagen og nyere tilgået personel. Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed, som man er stolt af at være en del af.
Om stillingen
Du skal virke som geværskytte 1 i en infanterigruppe i rammen af en infanterideling. Du skal sammen med din gruppe virke og samvirke med de resterende grupper i delingen og kompagniet under operative forhold.

Du skal som gruppens næstkommanderende være rede til at overtage føringen af gruppen. Du kan derfor have gruppens kampeksercitser på rygraden og have kendskab til delingens standardfremgangsmåder.

Du forestår for den faglige tjeneste og vedligeholdelse i gruppen således denne altid er klar til indsættelse.

Du skal kunne understøtte de andre funktioner i delingen under den daglige tjeneste samt under feltforhold.
Om dig
Du er uddannet korporal og har gennemført korporaluddannelsens modul 1 og 2 med tilfredsstillende resultat.

Hvis du ikke er udnævnt korporal, skal du være vurderet egnet til forfremmelse et niveau frem og vil skulle ansættes på en uddannelsesaftale m.h.p. at gennemføre og bestå korporaluddannelsen.

Du skal opfylde følgende indenfor fokus kompetencerne:

Faglighed:
• Du tager ansvar for dig selv og dine kammerater, du erkender at selv den yngste konstabel har et ledelsesansvars for sig selv og sine nærmeste kolleger.
• Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre sig bedre inden for egen funktion samt søge viden og indsigt om naboens funktion for derved at skabe sig et helhedsbillede.
• Du støtter om nødvendigt andres indsats med henblik på, at opretholde et højt fagligt niveau i enheden.

Initiativ:
• Du er selvstændig og iværksætter derfor, af egen drift, de opgaver som opstår.
• Du kommer med forslag til din gruppefører/delingsfører for at optimere stillede opgaver.

Samarbejde:
• Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
• Du erkender at dine gerninger og udtalelser har stor betydning for den enkelte, enheden og resten af forsvaret, og tilpasser dit arbejde herefter.
• Du er loyal overfor opgaven, dine kammerater og kompagniet.

Motivation:
• Du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver.
• Du udviser en positiv og anerkende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til og skabe et godt arbejdsklima for alle.
• Du fører ved det gode eksempel for resten af gruppens medlemmer og går altid forrest.

Du skal have følgende kvalifikationer:
• Være udnævnt konstabel, og have forrettet tilfredsstillende tjeneste.
• Kunne sikkerhedsgodkendes til fortroligt.

Det er ønskeligt, at du har følgende kvalifikationer:
• Er uddannet på 40 mm granatkaster.
• Er uddannet på Harris 152
• Signaluddannelse II og III
• Har taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.
• Har relevant udsendelseserfaring.
• Har tidligere været i en panserinfanterideling
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en konstabel, overkonstabel eller overkonstabel af 1.grad med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets Koncern, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn N.C.B. Jensen på telefon 20 96 14 14 eller mail: ghr-1b-200a@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 27.maj og ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden samt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Stillingen er til besættelse fra d. 1. Juni 2019.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 1. BRIGADE
1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.

Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hoved-kvarter i Holstebro.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Slagelse

Lokation

Region Sjælland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

27.05.2019

Indrykningsdato

14.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent