Missionplanner

Erfaren major/orlogskaptajn (M331) med overblik og samarbejdsevner til Ledelseselementet ved Specialoperationskommandoen.


Erfaren major/orlogskaptajn (M331) med overblik og samarbejdsevner til Ledelseselementet ved Specialoperationskommandoen.

Vil du være en del af et engageret team, der støtter specialoperationsstyrkernes øverste ledelse? Vi søger en erfaren sagsbehandler til Specialoperationskommandoens Ledelseselement til løsning af opgaver inden for ledelsesstøtte og myndighedsdrift.
Om os
Specialoperationskommandoen bidrager med specialoperationskapaciteter til Forsvarets operative opgaveløsning. Specialoperationsstyrkerne omfatter en kommandostab samt Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Vi kan tilbyde en dynamisk og fleksibel arbejdsplads, hvor der lægges vægt på udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer. Fællesskab, humor og et godt socialt sammenhold kendetegner arbejdsmiljøet ved Specialoperationskommandoen.

Ledelseselementet i Specialoperationskommandoen løser en bred vifte af opgaver, men fokus er at støtte chefen og vicechefen for Specialoperationskommandoen. Opgaverne omfatter bl.a. sekretariatsstøtte til chefen, myndighedsdrift og varetagelse af Specialoperationskommandoens koordinerende samarbejdsudvalg.

Ledelseselementet er et team på tre medarbejdere, hvor fleksibilitet, samarbejde og en fri omgangstone skaber grundlaget for at håndtere hverdagens mangeartede udfordringer. Vi er engagerede og lægger vægt på diskretion, integritet og et godt arbejdsmiljø med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, men hvor fleksibilitet periodevis også kan være nødvendig, hvad arbejdstiden angår.
Om stillingen
Stillingen bidrager overordnet til, at Chefen for Specialoperationskommandoen kan træffe rettidige beslutninger på et konsolideret grundlag. Stillingen bidrager til en driftsikker tilrettelæggelse, styring og opfølgning på Specialoperationskommandoens sagsbehandlings- og beslutningsprocesser.

Du vil indgå i en dynamisk og alsidig arbejdsplads, hvor du får bred indsigt i Specialoperationsstyrkernes mangeartede opgaver. Stillingen er alsidig og kan formes efter dine kompetencer, men som udgangspunkt vil dine ansvarsområder være inden for koordinere og bidrage til udarbejdelse af håndakter og sagsoplæg, fordeling og koordination af opgaver inden for myndigheden, bidrage til og udarbejdelse af styrings- og policydokumenter, sagsbehandle besvarelse af aktindsigtsanmodninger, støtte til øvrige sagsbehandlere og sektionschefen, planlægge og forestå intern stabsuddannelse, sekretariatsopgaver i forbindelse med ledelsens mødevirksomhed, og stillingen indgår i bemandingen af et forventet dansk beredskabsstyrkebidrag til et multinationalt specialoperationsstyrkehovedkvarter.
Om dig
Du er en kompetent sagsbehandler på M331-niveau gerne med erfaring fra styringsniveau I og/eller II. Det er en fordel, hvis du er rutineret bruger af KESDH.

Du arbejder struktureret og kan holde overblik over mange sideløbende opgaver og kan desuden omstille dig, når forholdende byder det.

Du sætter dig hurtigt ind i problemstillinger, gennemfører en relevant opgaveanalyse og leverer velkoordineret sagsbehandling og produkter til aftalt tid og i aftalt kvalitet.

Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale og er fortrolig i omgangen med sager.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder deltagelse i fredsskabende, fredsbevarende mv. internationale operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Ledelseselementet, major Finn Sode på tlf. +45 41 38 58 76.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Ole Johnny Frederiksen på telefon +45 32 66 51 50.

Send motiveret ansøgning og CV via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er 10. juni 2019. Samtaler afholdes i uge 26, forventeligt onsdag den 26. juni i Aalborg. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM SPECIALOPERATIONSKOMMANDOEN
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og ligger ved Aalborg. Specialoperationskommandoen er det faglige og operative kapacitetscenter for Danmarks specialoperationskapaciteter. Specialoperationskommandoen omfatter en kommandostab, Jægerkorpset og Frømandskorpset.
Chefen for Specialoperationskommandoen er overfor Forsvarschefen ansvarlig for al styrkeproduktion og –udvikling indenfor Specialoperationsområdet herunder for styrkeproduktionen og –opstillingen af et dansk kernebidrag til en NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: Styrke Gennem Fælles Indsats.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

10.06.2019

Indrykningsdato

13.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent