Løfte-, Træk- og Surrings-tekniker til LTS- værksted Korsør


Løfte-, Træk- og Surrings-tekniker uden højdeskræk til LTS-værkstedet i Korsør

Er du faglært inden for metalfagene, og kan du være garant for kvalitet og sikkerhed? Kan du lide at arbejde i højder? – Så er det måske dig vi søger.

Forsvarets Hovedværksteder, LTS-værksted Korsør søger tekniker til kontrol og eftersyn af LTS-grej.
Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med ca. 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Myndigheden er organiseret under Forsvarskommandoen i tre produktionsområder bestående af 19 specialværksteder samt en stab.

Installationsværkstedet hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der i alt omfatter 6 specialværksteder på Sjælland og i Jylland.

Installationsværkstedet er placeret på Flådestation Korsør og består af medarbejdere med forskelligartet håndværksmæssig baggrund. Installationsværkstedets varetager installations- og gyrotekniske opgaver, ligesom værkstedet har ansvaret for låsetekniske opgaver, lovpligtige LTS-eftersyn samt regional mastevedligeholdelse.

Værkstedet udfører vedligeholdelse, reparation og installation inden for stærk- og svagstrømsområdet på skibe, landanlæg og køretøjer med bl.a. speciale i lyslederteknik. Værkstedet udfører endvidere maler- og tømreropgaver samt maskinværksteds- og smedeopgaver. Dette foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, når din prøvetid er afsluttet. Herefter vil vi i fællesskab planlægge, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Opgaverne omfatter blandt andet registrering, mærkning, eftersyn, godkendelse og tilbagemelding af LTS-materiel indenfor anhugningsgrej (sjækler, wirer, stropper og kæder), værkstedskraner, stiger, donkrafte, faldsikringsudstyr, saxborde, autolifte, mandskabslifte, trucks, læssebagsmækker, køretøjsmonterede kraner, selvkørende kraner og løftere, køretøjsmonterede spil og specialkøretøjer i Forsvaret.

En forudsætning for udførsel af jobbet er, at du kan arbejde i højder. Det er derfor et krav, at du har, eller kan opnå, certifikat til redning og evakuering i højder og helbredsgodkendes til at kunne arbejde i master.

Arbejdet med LTS er i høj grad omfattet af offentlig regulering og udføres under overholdelse af de krav, der stilles af Forsvarets Hovedværksteders kvalitetssikring. Opgaverne udføres primært i makkerpar med udgangs-punkt fra værkstedet i Korsør. Der kan forekomme rejseaktivitet af flere dages varighed i både ind- og udland.
Om dig
Du er faglært inden for metalfagene, meget gerne med en uddannelse som lastvogns-/automekaniker, smed eller industritekniker. Da dine arbejdsopgaver indebærer kørsel er kørekort i kategori B, C og E et ubetinget krav, ligesom du er i besiddelse af truck-certifikat B.

Kendskab til Forsvarets køretøjer og kompetencer indenfor LTS- området vil være en fordel, men ikke et krav.

Du skal være kvalitetsbevidst og omhyggelig i det daglige arbejde, og du formår at arbejde systematisk og udføre en selvstændig opgaveløsning. Du har gode samarbejdsevner, og det er ønskeligt, at du har gode sprogkundskaber i engelsk og tysk (skal kunne læse og forstå en faglig manual).

Du skal være villig til og forberedt på, at der er en del uddannelses- og kursusvirksomhed i forbindelse med arbejdet som LTS-tekniker.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for håndværkere i staten og den til en hver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
Basislønnen udgør 25.144,83 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet, hvilket betyder, at du vil kunne blive bedt om at vise straffeattest til en evt. samtale.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder SSG Jan Christensen på telefon 40 90 90 47.
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR- konsulent Sheeba Krause på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2019, samtaler afholdes umiddelbart herefter. Ansættelse pr. 1. september 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed, og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i national og international opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk kommando.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

15.06.2019

Indrykningsdato

13.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent