Missionplanner

It-teamleder til digitalisering i Forsvaret


It-teamleder til digitalisering i Forsvaret

Vil du være med til at gå forrest i arbejdet med digitalisering i Forsvaret? Har du lyst til at samarbejde på tværs af hele Forsvaret omkring udvikling af it-løsninger? Brænder du for projektledelse, rådgivning, innovation og samskabelse?

Rammen for dette arbejde, er et team der arbejder vidensdrevet og kundecentrisk og som har fokus på at arbejde involverende. Vi understøtter Forsvarets kerneopgaver med it-løsninger - hver dag!

Du er helhedsorienteret og systematisk, har indsigt i it og projektledelse, er god til at etablere og vedligeholde relationer, samt til at skabe resultater sammen med andre.
Om os
Vi er Forretningsområde Digitalisering, der har ansvaret for at rådgive om og understøtte digitaliseringsinitiativer i hele Forsvarsministeriets Koncern. Forretningsområdet er placeret i Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI), som er en division under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Vores mål er fortsat at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor digitalisering. Kunderne omfatter Forsvarsministeriet, samt alle underlagte styrelser og myndigheder. Vores evne til at levere gode løsninger og rådgivning af høj kvalitet sikrer, at vi forbliver en attraktiv samarbejdspartner internt i Koncernen.

KAKI holder til i Hvidovre, hvor vi pt. er ca. 320 ansatte. På et tidspunkt, vil vi flytte til Ballerup for geografisk at komme tættere på FMI ledelse, samt hovedparten af FMI øvrige divisioner og afdelinger. Program it-konsolidering og transformation (PIT) under FMI, vil på et tidspunkt komme med en række anbefalinger til organisering af det fremtidige Koncern it, som vi vil blive en del af.
Om stillingen
Stillingen er en del af Sektionen for Digitalisering og Forretningsstøtte. Du er bindeleddet mellem kunden og KAKI, der sikrer fremgang i arbejdet med konkrete it-projekter. Stillingen kræver, at du i rammen af et godt samarbejde, er god til at forstå kundens behov, samt til at identificere gevinster ved it-løsninger, både for kunden og for KAKI. Dit arbejde med vores kunder bygger på gensidig tillid, herunder gode kommunikationsevner samt evnen til at være realistisk overfor krav og forventninger, og kunne sige fra på en konstruktiv måde.

Stillingen kræver ligeledes, at du er systematisk i din tilgang til projekterne, og er god til at prioritere din tid mellem flere projekter ad gangen. Du kommer til at arbejde med it-leverancerne i projekter, og vil ofte være ansvarlig overfor en projektleder, samt arbejde tæt sammen med de forskellige forretningsområder i KAKI, samt kunden. Du skal være realistisk i din målsætning, og skal kunne identificere projekternes it-mæssige risici, samt planlægge for imødegåelse af disse.

Som it teamleder, skal du have teknologisk indsigt. Du skal have et overblik over it-trends, og kunne se muligheder i anvendelsen af disse. Du skal arbejde med forskellige metoder, herunder projektledelse (PRINCE2 og Statens it-projektmodel), proof-of-concept/prototyping samt designtænkning og innovation.

Udover ovenstående opgaver, skal du deltage i controllingopgaver, herunder review, kvalitetssikring og opfølgning.

Vores hverdag foregår i en uformel tone, hvor vi inden for de overordnede rammer, forsøger at arbejde med en kreativ og lærende tilgang til opgaverne. Vi går op i trivsel med vægt på et godt socialt arbejdsmiljø. Vi tror også på, at kompetenceudvikling er afgørende for forretningsområdets evne til at levere gode løsninger og rådgivning af høj kvalitet. Vi vil gerne være en arbejdsplads hvor der er plads til at prøve nye ting af, da vi ofte arbejder med nyt, i form af nye it-løsninger.
Om dig
Du har erfaring fra Forsvaret, eller en anden offentlig myndighed. Vi ser gerne at du har arbejdet med digitalisering i offentligt regi, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du er initiativrig, fremtidsorienteret, arbejder engageret, struktureret, resultatorienteret og er kvalitetsbevidst. Det er derfor vigtigt at du har fokus på helheden, hvor du naturligt tager ansvar for både dine og projektets opgaver.

Det er vigtigt, at du kan lede heterogene teams, ofte sammensat af teknikere og ikke-teknikere, civile og militære samt medarbejdere med forskellige opgaver og anciennitet. Din opgave med at facilitere it-udviklingsprocessen, er til at starte med vigtigere end dyb indsigt i it-løsninger og teknologiudvikling. Du skal have en god forretningsforståelse, og du må gerne i den forbindelse have været bruger af Forsvarets it, samt have forståelse for Forsvarets kerneopgaver.

Du trives i et arbejdsmiljø, hvor der er frihed under ansvar og fokus på at gøre hinanden gode. Vi hjælper hinanden med at yde det bedst mulige, fordi ændringer hurtigt kan opstå og vi er fælles om opgaven og ansvaret for hurtige og relevante løsninger.

Du har et godt humør og formår at kommunikere teknisk komplekse informationer til såvel tekniske som ikke-tekniske samarbejdspartnere og kolleger.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Er du militær kan stillingen besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hvidovre.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende sektionschef kaptajn Morten Andreas Rosted Pedersen på telefon 7281 4323 eller på mail fmi-ki-dtf02@mil.dk.

Er du militær og har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Langvad Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs247@mil.dk.

Er du civil og har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Hasforth ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs203@mil.dk

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningsfrist er dato 22. maj 2019 og samtaler forventes afholdt i uge 22.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2019.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hvidovre

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

22.05.2019

Indrykningsdato

08.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent