Driftsassistent til Radarværkstedet i Korsør


Driftsassistent til Radarværksted i Korsør

Kan du bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver, har du her muligheden for en udfordrende og selvstændig stilling ved Radarværkstedet i Korsør.
Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Myndigheden er organiseret under Forsvarskommandoen i tre produktionsområder med 19 underlagte specialværksteder samt en stab.

Radarværkstedet hører organisatorisk til Produktionsområde Syd, der omfatter 6 specialværksteder på Sjælland og i det sydlige Jylland.

Radarværkstedet består af 2 hovedkompetenceområder. En elektronikdel og en mekanisk del. Vi har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radar, Ildledelse, og Electronic Warfare i Forsvaret. For nuværende omfatter opgaverne hovedsagelig ovenstående ansvarsområder på søværnets land- og skibsbaseret materiel samt flyvevåbnets landbaserede radarsystemer.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, når din prøvetid er afsluttet. Herefter vil vi i fællesskab planlægge, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Som driftsassistent bliver dine primære opgaver:
• Detailplanlægning og replanlægning af vedligeholdelsesordrer.
• Opfølgning og tilpasning af produktionsplaner.
• Vedligeholdelse af værkstedets myndighedsbeholdning.
• Assistere værkstedsleder med kapacitetsplanlægning.
• Assistere værkstedsleder med planlægning af rejser i forbindelse med rejsearbejde.
• Forefaldende kontoropgaver.
Om dig
Du er uddannet kontorassistent med kendskab til produktionsplanlægning og gerne erfaring med anvendelse af SAP/R3 PM og MM.

Du trives med mange forskelligartede opgaver og kan bevare produktionsoverblikket. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt inden for de udstukne rammer for opgaverne. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du har sans for detaljens betydning, er fleksibel og leverer en høj faglig kvalitet i dit arbejde.

Der kan være rejseaktivitet forbundet med stillingen, hvorfor det vil være en fordel, hvis du er i besiddelse af kørekort kat. B.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til organisationsaftale for HK/Stat og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Basislønnen udgør 24.463,50 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet, hvilket betyder, at du vil kunne blive bedt om at vise straffeattest til en evt. samtale.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Overværkmester Marianne Raahauge på tlf.: 29 21 62 15 eller Assisterende værkstedsleder Værkmester Thomas Carstensen på tlf. 30 34 25 51.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sheeba Krause på tlf.: 32 66 50 36

Ansøgningsfristen er 31. maj 2019, samtaler afholdes umiddelbart herefter. Ansættelse pr. 1. august 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed, og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i national og international opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk kommando.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

31.05.2019

Indrykningsdato

08.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent