Erfaren proceskonsulent med fokus på kontrolmiljø


Erfaren proceskonsulent med fokus på kontrolmiljø

Vil du være med til at videreudvikle vores styrelses fundament og deltage i implementeringen af forbedrede processer i koncernen? Så er du måske vores kommende kollega i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring.
Om os
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse (FRS) kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads i et uformelt miljø, hvor der er gode muligheder for faglig sparring og kompetenceudvikling, og hvor du i høj grad har mulighed for at påvirke din dagligdag.

FRS er en arbejdsplads med fokus på udvikling og resultater, hvor du vil blive en del af en professionel og dynamisk organisation. Vi lægger vægt på et godt samarbejde, at være professionelle og ikke mindst at yde en god service overfor vores kunder.

Om stillingen
Dine opgaver bliver at analysere og identificere, hvordan vi kan styrke kontrolmiljøet i FRS og i koncernen generelt. Derudover skal du medvirke til at udvikle, forbedre og effektivisere kontrolmiljøet på tværs af styrelsen og i koncernen med henblik på at styrke koncernens end-to-end processer.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

• Gennemgang af forretningsgange og interne kontroller.
• Vurdering af kontrolmiljø herunder test af kontroller.
• Optegning af processer og udarbejdelse af procesbeskrivelser.
• Assistance i forbindelse med effektivisering af koncernens forretningsgange og interne kontroller.
• Udarbejdelse af rapporter og ad hoc analyser til ledelsen.
Om dig
Du er analytisk stærk, forretningsorienteret og i besiddelse af tværorganisatorisk tankegang.
Derudover er du i besiddelse af stærke kommunikative evner og har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau.

Du har lyst til at styrke kontrolmiljøet i en statslig styrelse, hvor balancen mellem effektive processer og sikre regnskabs- og bogholderiopgaver er i centrum.

Du har erfaring med at forstå og kortlægge komplekse arbejdsgange og skabe samarbejde i en større organisation, ligesom du formår at arbejde selvstændigt.

Vi vægter erfaring fra en lignende stilling samt dokumenterede resultater.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Derudover tilbydes betalt frokostpause, kantineordning, frugtordning, fleksibel arbejdstid og mulighed for sociale aktiviteter gennem bl.a. idræts- og personaleforening.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef Lars Toft på telefon 7281 0770.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket og vedhæfte relevante dokumenter som kandidatbevis mv.

Ansøgningsfrist den 23. maj 2019. Samtaler forventes afholdt i uge 22.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 220 medarbejdere primært med civil baggrund. Vi arbejder ud fra en kundevendt vinkel, hvor vi stræber efter at gøre det nemt og sikkert at være kunde hos os, og samtidig evner at dække kundens behov. Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hjørring

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

23.05.2019

Indrykningsdato

07.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent