Sagsbehandler til Planlægningsafdelingen ved Forsvarets Sanitetskommando


Sagsbehandler til Planlægningsafdelingen ved Forsvarets Sanitetskommando

Er du kaptajn/kaptajnløjtnant, og har du stærke kompetencer indenfor planlægning, sanitetstjeneste og sygdomsforebyggelse?
Så er det nu, at du skal til tasterne, da Forsvarets Sanitetskommando søger en sagsbehandler i Udviklingsdivisionens Planlægningsafdeling.
Om os
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvarskommandoen, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udarbejder sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav.

Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af ovenstående opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred. Planlægningsafdelingen er placeret ved staben i Brabrand. Afdelingen indgår i Udviklingsdivisionen.

Afdelingen består af 7 medarbejdere med stabsdyrlægen som afdelingschef. Afdelingen rådgiver og inspicerer på det sygdomsforebyggende, det tandlægefaglige og det veterinære område i Forsvaret. Den strategiske læge-, tandlæge-, dyrlæge- og sygeplejefaglige udvikling er ligeledes forankret ved afdelingen. Sundhedsfaglige trusselsvurderinger produceres i et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste og afdelingen medvirker ved den efterfølgende operationalisering af vurderingerne, således at disse tilpasses Forsvarets aktuelle missions- og øvelsesaktivitet. Afdelingen varetager sagsbehandling og rådgivning på det arbejdsmedicinske og CBRN-medicinske område i Forsvaret. Afdelingens medarbejdere underviser bredt i Forsvaret på det sygdomsforebyggende og veterinære område.

Om stillingen
Du bliver en del af det team, der giver bidrag til Medical Planning af Forsvarets missioner. Dette sker bl.a. gennem deltagelse i møder i Operational Planning Groups (OPG) der gennemføres i regi af Operationsstaben i Forsvarskommandoen (FKO), til sikring af de sanitets- og sundhedsfaglige forhold i Forsvarets internationale missioner eller øvelsesaktiviteter. Et af formålene er bl.a. at dimensionere de sanitets- og sundhedsfaglige bidrag hertil (kan være både enkeltpersoner og enheder).

I stillingen kommer du endvidere til at behandle forespørgsler direkte fra det operative miljø som fra andre myndigheder i Forsvaret samt civile institutioner. Operationaliseringen af de sundhedsfaglige trusselsvurderinger til missionerne (Annex QQ) vil ligeledes være en del af opgaveporteføljen.

Du vil være afdelingens koordinerende person omkring afrapportering, budgettering, aktivitetsplanlægning, således at afdelingens aktiviteter koordineres med myndighedens øvrige aktiviteter.
Om dig
Du er officer og kaptajn/kaptajnløjtnant og som person er du selvstændig, helhedsorienteret og en erfaren kollega, der evner at arbejde på tværs af niveauer og faggrænser. Du forventes at have øje for udvikling af opgaver, organisation og medarbejdere. Det er samtidig vigtigt, at du har forståelse for, at afdelingen samvirker med såvel de øvrige dele af Forsvarets Sanitetskommando som direkte ind i den operative struktur.

Du skal trives med at være en koordinerende og teamarbejdende person, der er med til at sikre teamets optimale opgaveløsning til gavn for Forsvaret.

Du forventes at beherske en samarbejdsform der er tilpasset til teamwork med fagprofessionelle. Du skal kunne arbejde under tidspres og gerne have erfaring med sagsbehandling/analytisk arbejde samt de krav til stringens og klarhed, der stilles til skriftligt arbejde i såvel nationale som internationale stabe.

Vi lægger stor vægt på at understøtte din faglige og personlige udvikling. Vi vil bestræbe os på at skabe gode vilkår for gennemgang af videreuddannelse, enten i form at Master i Militære Studier, eller en relevant civil masteruddannelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte stabsdyrlæge Niels Kristian Nielsen på telefon 72 81 80 80.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Dennis Nordahl, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på +45 728 19141.

Ansøgningsfristen er den 1. maj 2019 og vi forventer at afholde samtaler i uge 20/2019. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2019 eller efter nærmere aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Det er ikke et krav, men du må gerne vedlægge din seneste FOKUS.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhed, sanitet og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi hygiejneinspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vore udsendte i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Sødalsparken

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

01.05.2019

Indrykningsdato

10.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent