Dygtig elektronikfagtekniker til Esbern Snare (Genopslag)


Elektronikfagtekniker til Esbern Snare (Genopslag)

Støtteskibet Esbern Snare søger en dygtig elektronikfagtekniker. Der stilles ingen krav til at man har erfaring fra Forsvaret.

Om os
Esbern Snare er en af Søværnets skarpeste kampenheder, og har været indsat i mange forskellige missioner de senere år. Vi har bidraget til fjernelsen af kemiske våben fra Syrien, pirateribekæmpelse og kapacitetsopbygning ved Afrikas Horn.

Som en af Søværnets kampenheder, har vi stort fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder målrettet mod at sætte nye standarder for danske enheder. Dette indbefatter en gennemgang af Danish Operational Sea Training (DOST) ved Royal Navy ultimo 2020. Her skal skibet igennem seks uger med intensiv ekstern og intern kamp. Enheden er indimellem på kort beredskab til prioriterede opgaver, og vil således kunne indsættes i operationer i verdens brændpunkter med kort varsel.

Du vil indgå i en besætning med gode muligheder for at udvikle dig personligt såvel som fagligt. Vi har en høj faglig stolthed, og opgaverne løses i fællesskab med gode kolleger.

Om stillingen
Har du mod på at se verden fra havet, at komme steder du aldrig havde regnet med, at arbejde med topprofessionelle kollegaer i et miljø hvor der forventes at du, uden at blinke med øjnene, står op klokken 3 om natten, for at håndtere et problem?

Har du lyst til at indgå i en stærkt sammentømret gruppe af dygtige håndværkere der også er soldater? Så er denne stilling lige netop noget for dig.

På Esbern Snare arbejder vi altid hårdt for at være klar til den dag der er brug for netop os. Hvis du er frisk på en udfordring og ønsker læring for livet – så vil vi også have dig med!

Som elektronikfagtekniker i elektronik-sektionen vil du indgå i et team sammen med syv menige kolleger, to sergenter og en officer. Tilsammen udgør i elektroniksektionen.

Dit arbejde vil bestå af daglig drift og fejlfinding på skibets højavancerede, tekniske systemer. Systemerne strækker sig fra radarer og missiler til magnetventiler og printkort. I skibets kamporganisation skal du være del af et team som består af dig og en betroet makker. Sammen skal i iført uniform og beskyttelsesudstyr, bevæge jer rundt på skibet og løse tekniske problemer som kan bestå af alt imellem splejsning af fiberoptiske ledere samt fejlfinding på tekniske systemer. Stillingen stiller høje krav til fleksibilitet, omstillingsparathed samt din evne til at bevare roen mens krigen raser.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.

Om dig
Du er struktureret, selvstændig, initiativrig og har overblik. Du har en grundlæggende teknisk interesse, nysgerrighed og har ikke mindst lysten til at arbejde.

Der stilles ikke krav til en baggrund fra Søværnet da vi er fuldt indstillet på at vente på dig til du er færdig med Søværnets Basisuddannelse (SBU), som i populær omtale kaldes ”værnepligten”.

Vi stiller høje krav til fleksibilitet og engagement samt din evne til at arbejde i et team såvel som selvstændigt. Du skal have overskud og altid være klar på at give en ekstra hånd, når det går stærkt.

Kvalifikationer:
Krav:
Svendebrev som elektronikfagtekniker eller tilsvarende relevant uddannelse.
Skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT.

Ønskelige krav:
Søværnets basisuddannelse.
Erfaring med SAP
Uddannet røgdykker, indsatsleder.

Helbredskrav:
Godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Kan bestå Forsvarets Fysiske Test.
Egnet til røgdykning.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine kvalifikationer lever op til kravene, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært løn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.


KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til D22-K2-VEO@mil.dk, eller +45 3016 9475 (på ENH).
Alternativt CSG John Rasmussen, SAKBE, telefon 72 85 63 31

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 29. april 2019 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.

2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.



  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

29.04.2019

Indrykningsdato

09.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent