Hæren 06

Vedligeholdelsesbefalingsmand ved 1. Artilleriafdeling, Danske Artilleriregiment


Vedligeholdelsesbefalingsmand ved 1. Artilleriafdeling, Danske Artilleriregiment

Vil du prøve udfordringen med at opbygge en ny enhed og deltage i indførelsen af nyt materiel? Så er det dig vi søger!
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) er oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR har en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling er ansvarlige for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som for eksemepl håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydesikkerhed, simulation m.m.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori, samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.

1. Artilleriafdeling er en operativ afdeling, der består af 3 operative batterier, der alle har en kommandodeling, kanonlinie, observationsdeling, føringsdeling og en tung morter deling. Der vil dog være forskel i opbygningen af enhederne, der først skal være komplette i 2023.
Om stillingen
Som vedligeholdelsesbefalingsmand, skal du støtte sektionsføreren med at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere enhedens faglige eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste, så enheden opnår den største udnyttelsesgrad af materiellet.

Herudover vil der være administrativt arbejde i forbindelse med rekvisitioner og lignende.

Du skal endvidere kunne hjælpe og vejlede dine mekanikere, indenfor dit eget fagområde.

Der vil være mulighed for tjeneste i 1. og 3. batteri.
Om dig
Du er uddannet sergent eller vurderet egnet til gennemførelse af grundlæggende sergentuddannelse (GSU) eller afkortet sergentuddannelse (GSU STM).

Du er uddannet som motor-, våben- eller elektronikmekaniker.

Du er faglig dygtig og sætter en ære i høj kvalitet i arbejdet og at aftalte tidsfrister overholdes. Du er rollemodel og bredt respekteret som en kompetent befalingsmand, og du er fleksibel og i stand til at motivere og udvikle dine medarbejdere.

Du har ligeledes gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.

Har du tidligere arbejdet som sektionsfører for en vedligeholdelsessektion, vil det være en fordel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte premierløjtnant Casper Vincens Nielsen på telefon 72 83 88 01 eller via e-mail: DAR-1-100B@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS244@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, med henblik på besættelse af stillingerne den 1. juni 2019 er snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Vi har et godt samarbejde med Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området.

Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl Kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Oksbøl

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

28.04.2019

Indrykningsdato

09.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent