Specialkonsulent til Strategi- og Analysesektionen


Specialkonsulent til Strategi- og Analysesektionen

Interesserer du dig for analysearbejde, økonomi og styring? Kan du skabe overblik og se sammenhænge imellem økonomi, strategi og den daglige drift? Så er jobbet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses Strategi- og Analysesektion måske noget for dig?
Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er en støttefunktion for Forsvarets operative enheder og myndigheder som varetager opgaver indenfor byggeri, anlæg og bygningsvedligehold, etablissementsdrift, drift af skyde- og øvelsesterræner, energi, miljø og natur m.m. i Forsvaret.

Strategi- og Analysesektionen er en sektion med stærkt fokus på, at skabe stadig større sammenhæng imellem økonomi, strategi og styring, som organisation i en stor koncern. Vi håndterer en varieret opgaveportefølje indenfor økonomiske beregninger i forbindelse med Facility Management ydelser, strategiske og økonomiske analyser, udarbejdelse af og opfølgning på mål- og resultatplan, intern resultatstyring og performance, og meget andet. Vi arbejder ofte med korte deadlines, hvilket stiller krav til såvel fleksibilitet som samarbejdsevner, da sektionen arbejder på tværs af hele organisationen.

Sektionen består af 13 medarbejdere, som indenfor forskellige specialer arbejder målrettet på at opfylde den overordnede målsætning. Der er stort fokus på et højt fagligt miljø, hvor der er plads til sparring og udvikling både imellem medarbejdere, og igennem yderligere kompetenceudvikling, men vi prioriterer samtidig et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed.
Om stillingen
Som specialkonsulent i Strategi- og Analysesektionen vil du med reference til sektionschefen være ansvarlig for en opgaveportefølje, som er sammensat ud fra en vurdering af konkrete kompetencer og interesseområder.

Der er stort fokus på opbygning af en stærk analyseenhed, og du vil her få en vigtig rolle, ligesom det vil være inden for dette område, dine primære arbejdsopgaver vil kunne findes.

Din opgaveportefølje vil blive sammensat indenfor følgende overordnede områder:

- Udarbejde økonomiske analyser.
- Strategiske analyser og udviklingsprojekter i tråd med Ejendomsstyrelsens overordnede strategiske målsætninger.
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktionen.
- Generel analytisk og økonomisk sparring i organisationen.

Opgaverne løses hovedsagligt i samarbejde med sektionens andre medarbejdere, eller med organisationens andre sektioner og afdelinger, men der vil også være behov for, at du kan arbejde analytisk og målrettet alene.

Generelt har vi en fleksibel tilgang, og man kan have stor indflydelse på egne opgaver og arbejdsmetoder.

Der vil være perioder hvor der er stor aktivitet, og andre hvor der er bedre tid til fordybelse.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau indenfor økonomi og analyse.

• Relevant og dokumenteret erhvervserfaring med analysearbejde som hovedområde.
• Gode kommunikative evner.
• En generel analytisk tilgang til problemstillinger.
• En stærk profil med lyst til udvikling.

Derudover er det vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor man hver især tager ansvar for at nå det fælles mål, og at du ser vigtigheden i at vi spiller hinanden gode.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet som specialkonsulent i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets Koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til chefkonsulent Mai-Britt Beith Jensen på telefon 7281 3171.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis, uddannelsesbevis mv.

Ansøgningsfristen er 24. april 2019. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart derefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark.
Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hjørring

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

24.04.2019

Indrykningsdato

09.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent