Missionplanner

SAGSBEHANDLER TIL LEDELSESELEMENTET VED ARKTISK KOMMANDO


SAGSBEHANDLER TIL LEDELSESELEMENTET VED ARKTISK KOMMANDO

Har du lyst til at opleve Grønlands storslåede natur og prøve kræfter med en spændende stilling i en kommando med internationalt fokus, opfordres du til at søge stillingen som sagsbehandler i Ledelseselementet ved Arktisk Kommando i Nuuk. Arktisk Kommanos opgaver foregår i en politisk strategisk kontekst, der bærer præg af det internationale fokus på udviklingen i den arktiske region. Et fokus, der kun kan forventes at øges inden for de næste år.
Om os
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 80 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

At flytte til Grønland kan være en stor oplevelse, særligt hvis familien flytter med. Vi kan derfor tilbyde en enestående oplevelse ved at komme til Grønland med mange minder for livet. Der er rig mulighed for store naturoplevelser med fjeldvandring, ski, snescooter, jagt og fiskeri. Derudover rummer Nuuk en større bys muligheder med caféer, restauranter, fitnesscentre, biograf og butikker. Udover at have et stærkt kollegialt sammenhold gør vi som arbejdsplads meget for at have et godt socialt sammenhold med blandt andet arrangementer for hele familien. Derudover har du mulighed for at blive en del af Arktisk Kommandos båd- og hyttelaug.
Om stillingen
Som sagsbehandler i Ledelseselementet vil du spille en væsentlig rolle i Ledelseselementets arbejde med at servicere chefgruppen ved Arktisk Kommando. Sektionens opgaver spænder over:

• Betjening af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet, f.eks. koordinering af udarbejdelse af svar på udvalgsspørgsmål fra Folketinget, mv.
• Deltagelse i fordelingen af opgaver i Ledelseselementet og til resten af kommandoens medarbejdere.
• Sparring med og vejledning af kolleger i Ledelseselementet og øvrige kolleger og chefer.
• Varetagelse af opgaver i relation til Forsvarsministeriets øvrige styrelser, danske, grønlandske og færøske myndigheder samt kommunerne og internationale samarbejdspartnere m.fl.
• Deltagelse i Arktisk Kommandos krisestyringsorganisation.
• Øvrige opgaver, herunder lovfortolkning, udarbejdelse af regler, kommunikation mv.

Opgaverne stiller krav til både dine skriftlige formidlingsevner, din sans for detaljen, din forståelse for det at arbejde med politiske og strategiske processer samt dine evner til at opbygge relationer på tværs af faglige og opgavemæssige skel.

Du skal kunne trives med at arbejde med korte deadlines og vil skulle agere bredt på tværs af kommandoen, ligesom du skal være klar til at tage ansvar – for stort som småt.

Samtidig vil du opleve, at du får stor indflydelse på aktiviteter og udviklingen i Arktis. Arktis er kendetegnet ved, at der ikke er langt mellem de centrale beslutningstagere, hvilket fascinerer og forpligter!
Om dig
Du er M321, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra et ledelsessekretariat i en styrelse og her har oparbejdet forståelse for samspillet mellem en faglig styrelse og et departement.

Du er analytisk stærk og har gode skriftlige formidlingsevner. Du kan ”skære en sag til”, styre processen fra start til slut og gøre faglige argumenter salgsbare.

Du har erfaring med og lyst til at vejlede andre om opgaveløsningen og er bevidst om, at vi gennem samarbejde når til det bedste resultat. Erfaring med sagsdokumentstyring er også en fordel.

Du er omhyggelig og har forståelse for vigtigheden af at have styr på detaljerne.

Du er ambitiøs og målrettet – ikke kun på egne, men også organisationens vegne. Og når det brænder på, har du et højt drive og en udpræget vilje til at levere.

Og ikke mindst er du en holdspiller med veludviklede samarbejdsevner, situationsfornemmelse og helhedsforståelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfristen er den 25. april 2019. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 18 og 19. Samtalerne forventes at foregå via VTC eller SKYPE. Stillingen ønskes besat senest den 1. juni 2019 eller snarest derefter.

Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Betina Præstin, e-mail FKO-A-CHLE@mil.dk, tlf. +299 36 40 05.
Du kan kontakte major Allan Hermansen, AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personelstyrelse på FPS-RA-MA01@MIL.dk eller på tlf. +299 49 11 04, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold. Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Nuuk er 4 timer (bagud).

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Peter Korfits Frank, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72819140.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM ARKTISK KOMMANDO
Arktisk Kommando er en værnsfælles operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Arktis og Nordatlanten. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder og luftrum.
Hovedopgaverne for Arktisk Kommando er overvågning og suverænitetshævdelse til lands, til vands og i luften, eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion samt støtte til det civile samfund. Arktisk Kommando er i færd med at implementere anbefalingerne fra regeringens Arktis-analyse, hvilket bl.a. indebærer, at kommandoen får tilgang af nye kapaciteter, herunder satellitovervågning, fregatter, øget tilstedeværelse med fly, moderne kommando- og kontrolsystemer samt en øget bemanding. Kommandoen skal endvidere stå i spidsen for oprettelsen af en frivilligorganisation i Grønland. Samtidig sker der for tiden en markant sikkerhedspolitisk og militær udvikling i det arktiske område, hvilket i høj grad påvirker Arktisk Kommando. Dagligdagen i kommandoen er præget af højt beredskab, mange operative opgaver, dynamisk opgaveløsning og et tæt samarbejde med bl.a. amerikanske og canadiske styrker.
Kommandoens operationer ledes fra et døgnbemandet operationscenter i Nuuk. Året rundt har Arktisk Kommando indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol, ligesom kommandoen kan forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen. Arktisk Kommando har desuden et tæt samarbejde med myndighederne i nabolandene til Grønland og Færøerne, hvilket helt naturligt kræver en Combined/Joint tilgang til opgaverne.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omkring 80 medarbejdere. Bemandingen vil stige i den kommende tid. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Aalborg og København. Kommandoen har personel og enheder fordelt over fem tidszoner.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

AKO Nuuk

Lokation

Grønland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

22.04.2019

Indrykningsdato

08.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent