Missionplanner

Skarp generalist til styringssektionen i ambitiøst it-program


Skarp generalist til styringssektionen i ambitiøst it-program

Brænder du for at gå forrest og har du lyst til at være en del af et innovativt arbejdsmiljø, hvor vi med pionerånd og stærk forretningsfokus udvikler fremtidens it-løsninger i Forsvaret? Er du god til discipliner indenfor programstyring og projektmetoder? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Om os
Stillingen er forankret i Program It-konsolidering og Transformation (PIT), der er et nyoprettet program, som skal skabe bedre og mere sikker it i hele Forsvarsministeriets koncern. Vi hører organisatorisk til i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), og er geografisk placeret i Hvidovre.

Programmets overordnede formål er at konsolidere og optimere it i hele Forsvarets koncern, herunder 1) øge den operative effekt af it i koncernen, 2) optimere koncernens cybersikkerhedsniveau, og 3) opnå de planlagte effektiviseringer.

Programmet indebærer forandring og fornyelse af arbejdsprocesser, infrastruktur, it-systemer og samarbejdsrelationer på tværs af koncernen. Programmet skal bidrage både på det administrative område til styrelser og stabe, og på det operative område, hvor det er den militære indsats, der er i fokus.

Vi er lige nu godt over 30 ansatte i programstaben med en pallette af faglige profiler.
Om stillingen
Vi søger en skarp generalist til Programstyringssektionen, der arbejder med en bred vifte af styringsopgaver, herunder programplanlægning, porteføljestyring, styregruppebetjening, risikostyring, forandringsledelse og gevinstarbejde.
Vi er en lille, men travl sektion, der rådgiver projekterne i projektmetoder og styring, og samtidig kigger på tværs af organisationen. Du skal derfor være god til at holde overblik og samle trådene.

Som generalist vil du være involveret i og have ansvaret for mange forskellige styringsopgaver. Vi forventer derfor, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver, og at du trives med forandring. Dine opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer og interesser.

Dine opgaver vil blandt andet være:
- at bidrage til programplanlægning og porteføljestyring.
- at støtte projekterne med produktnedbrydning og projektplanlægning.
- at indgå i arbejdsgrupper, der forestår konkrete organisatoriske forandringstiltag.
- at medvirke til opgaver indenfor risikostyring.
- at opsamle og konsolidere projekternes ressourcebehov samt koordinere ressourcebrug med koncernens myndigheder.
- at udvikle koncepter, styringsstrategier og skabeloner for programmet.
- at udarbejde og kvalitetssikre materialer til styregruppen og programledelsen.

Som generalist i Programstyringssektionen får du:
- Et job, hvor faglige udfordringer, vidensdeling samt professionalisme er vigtige motivationsfaktorer.
- En fleksibel arbejdsform med frihed under ansvar, højt til loftet og kontakt til mange forskellige faggrupper.
- Stor indflydelse i udviklingen af et program, der ligger højt på den strategiske dagsorden.
- En travl og spændende hverdag i et innovativt, dynamisk og uformelt miljø.
- En unik chance for at arbejde med udvikling af fremtidens digitaliserede forsvar.
Om dig
Vi søger både militære og civile kandidater. Som civil har du enten en akademisk uddannelse eller en kontoruddannelse suppleret med en relevant efteruddannelse. Som militær er du officer og har gennemført Videreuddannelsestrin I/II eller tilsvarende. Stillingsindholdet vil blive justeret, så det passer til din uddannelsesbaggrund.

Du kan begå dig i en stor, kompleks organisation, er god til at samarbejde og har stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt. Du trives med forandring, og er god til at gribe opgaver og sætte dig ind i nye områder. Du har erfaring og flair for digital forretningsudvikling eller store forandringsprocesser og gerne styring af komplekse it-projekter. Erfaring fra en politisk styret organisation er en fordel.

Derudover vægter vi, at du:
- Har faglig tyngde i projektmetoder med viden og erfaring fra projektledelse, programledelse og/eller porteføljestyring.
- Har bred erfaring med digitalisering f.eks. fra it-projektledelse eller it-procesoptimering.
- Er analytisk stærk og kan formidle analyser i skriftlige oplæg.
- Er udadvendt og trives i et miljø, hvor opgaverne er forskelligartede og ændrer sig over tid.
- Har politisk tæft og god forståelse for arbejds- og beslutningsgange i en politisk styret organisation.
- Kan udvise engagement og tage ejerskab.
- Er god til at opbygge og vedligeholde relationer.
- Er selvkørende og arbejder struktureret.
- Er teamorienteret og trives med at arbejde på kryds og tværs i en matrixorganisation.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Medmindre du i forvejen er fastansat under Forsvarsministeriets Koncern, er der tale om en tidsbegrænset ansættelse med forventet udløb ultimo 2022.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du har en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som officer er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Programstyringssektionen Mette Enel Ugelvig på telefon 40 99 97 95 eller Stabschefen i PIT OL Ivan Pagh-Rasmussen på telefon 27 20 05 10.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er mandag den 22. april 2019. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi holder derfor samtaler løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE (FMI)
FMI har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hvidovre

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

22.04.2019

Indrykningsdato

08.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent