Projektleder til Kampstøtte ved Kapacitetsansvarlig Land, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse


Projektleder til Kampstøtte ved Kapacitetsansvarlig Land, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse


Har du stærke analytiske evner, kan du skabe personlige relationer, og ønsker du at gøre en strategisk forskel for Forsvaret? Så er det måske dig, vi søger som projektleder i kampstøtte ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.
Om os

Kapacitetsansvarlig LAND (KALA) anskaffer, drifter og bortskaffer landmilitært materiel med udgangspunkt i en sammenhængende operativ, logistisk, teknisk og økonomisk argumentation, som er tilpasset gældende taktiske, operative, strategiske og politiske behov.

Dagligdagen i KALA er meget dynamisk, da vi har en stor berøringsflade med interessenter såvel i som udenfor KALA, herunder med KALA-kunder i form af Værnsstabene m.fl. Vi har en uformel omgangstone, der dog bygger på en høj faglighed og en høj grad af servicemindedhed.

Ved KALA prioriterer vi at udvikle og fastholde vores dygtige medarbejdere bl.a. ved hjælp af kompetenceudvikling og personlig udvikling.
Om stillingen

Du indgår i et team af tre projektledere. Teamet har til opgave at etablere rammeaftaler, der muliggør løbende anskaffelser af materiel, primært til Hæren, men også til øvrige værn. Hvert team arbejder på 10-12 rammeaftaler simultant, hvilket stiller store krav til at kunne håndtere komplicerede opgaver og processer (efter PRINCE2 modellen), der befinder sig i forskellige stadier.

Dit team er en del af Forretningsområde Kampstøtte, som har til opgave at anskaffe, drifte og bortskaffe materiel indenfor materielområderne ildstøtte, sensorer, ingeniørmateriel, CBRN, lejr og sanitet.

Det skal bemærkes, at stillingen er en projektstilling med ansættelse i 3 år med efterfølgende mulighed for forlængelse, da det er KALA’s hensigt løbende at indarbejde denne stilling som en del af basisorganisationen.
Om dig

Du er enten kaptajn med videreuddannelsestrin I eller VUK (BTN) eller civil med en uddannelse som projektleder.

Vi forventer at:

- Du er analytisk stærk og kan arbejde selvstændigt med komplicerede problemstillinger, også med emner du ikke har arbejdet med før.

- Du har erfaring med projektledelse.(Det er en fordel, hvis du har PRINCE2 uddannelse).

- Du har meget gode kommunikations- og samarbejdsevner.

- Du er villig til at lære og udvikle dig.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaringer fra arbejde i en lignende kompleks organisation.

Da store dele af dit arbejde foregår i og på tværs af teams, er det vigtigt, at du er indstillet på at være teamplayer, og du kan lide at være opsøgende i forhold til vores samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår

Stillingerne besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingerne er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte major Anders Givskud Kristensen på tlf.: 72 81 49 71.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR- Konsulent Julie Hasforth, på tlf.: 32 66 57 02.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2019. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingerne er ledige pr. 01. maj 2019 og kan tiltrædes straks.

Send motiveret ansøgning og CV via linket, hvor FOKUS, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, drifter og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI hører under Forsvarsministeriet, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på: www.fmi.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

28.04.2019

Indrykningsdato

05.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent