Almen sergent Hæren 1

Forsyningshjælper (Konstabel) til forsyningssektion ved 2 Panseringeniørkompagni


Forsyningshjælper (Konstabel) til forsyningssektion ved 2. Panseringeniørkompagni

Vi søger en forsyningshjælper (Konstabel) der har prøvet det meste, og ved lidt om alt! Konstablen der er fleksibel, hjælpsom, faglig stærk og med erfaring i bagagen.
Om os
2. Panseringeniørkompagni består af to stående ingeniørdelinger, en kommandodeling og et panseret park element (Panserbrovogne og minerydningskøretøjer). Kompagniet (KMP) indgår som en selvstændigt underafdeling under 1. Panseringeniørbataljon (PNIGBTN) ved Ingeniørregimentet (IGR). Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af brigaden, reaktionskampgrupper eller internationale operationer.

Vi har udsendt soldater til alle missioner i nyere tid, været med i alle beredskaber og leveret soldater til nationale opgaver.

Vi arbejder målrettet mod at skabe et socialt og fagligt stærkt sammenhold. Vi leverer støtten ”første gang, hver gang” i alle sammenhænge.

Kompagniet er tidligere kendt som ”2. Mekaniserede Ingeniørkompagni”.

Se i øvrigt vores facebook side: 2PNIGKMP
Om stillingen
Du kommer til at indgå i forsyningssektionen som forsyningshjælper. Du skal i samarbejde med de øvrige i forsyningssektionen sikre dig, at kompagniet kontinuerligt har det materiel, som kompagniet skal bruge i sine opgaveløsninger. I stillingen får du en omskiftelig hverdag, hvor du både vil have tjeneste på et kontor og ude ved kompagniets materiel.

I stillingen vil der derfor både indgå arbejde på computer, men også en række fysiske aktiviteter, som at flytte og klargøre materiel.

I stillingen vil du få berøring med våben, ammunition og sensitivt materiel, hvorfor det er vigtigt, at du er et ansvarligt menneske, der sætter en ære i at have styr på tingene.

Du skal samtidig kunne vise dig som det gode eksempel, og fremstå faglig dygtig i felten som på kontoret. Vores soldater skal kunne se op til dig.
Om dig
Du er uddannet konstabel og har som minimum gennemført Hærens reaktionsstyrke uddannelse med tilfredsstillende resultat.

Du skal være en type der kan ”tage fat”, men samtidig skal du ikke være bange for computere. Meget af dit arbejde kommer til af foregå på computer, i programmet SAP, der styrer vores materiel.

Du skal være ansvarlig, da du efter oplæring vil få ansvar for dine egne områder indenfor forsyningstjenesten. Hertil skal du have lysten til at tage ansvar for kompagniets materiel.

Du skal kunne arbejde i felten og elske feltlivet.

Du skal kunne li at arbejde med mennesker, da du vil få en bred berøringsflade med kompagniets soldater.

Hertil skal du være opsøgende, hjælpsom og god til mennesker.

Det er en fordel, hvis du tidligere en tidligere uddannelse og erfaring inden for ingeniørtjenesten og meget gerne forrettet tjeneste i internationale operationer.

Du har kørekort kategori B og C og meget gerne et ADR bevis.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets Koncern, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Lars Kristensen på telefon 72 82 82 01 eller forsyningsbefalingsmand Sergent Emil Kaas på telefon 72828241.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte chefsergent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS243@MIL.dk eller telefon 72 81 91 63.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 17. maj 2019 og ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.

Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeni-ør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.

Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydnings-centeret holder til.

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjem-meværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemme-værnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

17.05.2019

Indrykningsdato

03.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent