Missionplanner

Sektionsfører til CBRN- sampling team ved Ingeniørregimentet


Sektionsfører til CBRN- sampling team ved Ingeniørregimentet

Sektionsfører til CBRN- sampling team ved Hærens Chemical, Biological, Radiological, Nuclear og Geospatial kapacitet kompagni ved Ingeniørregimentet i Skive.

Brænder du for naturvidenskab og soldatergerningen – og kunne arbejde med begge dele på samme tid, i forskellige miljøer og forskellige situationer.
Vi mangler en oversergent som sektionsfører (SF) til SAMP team ved Chemical, Biological, Radiological, Nuclear (CBRN)- og Geospatial kapaciteter kompagni.
Om os
CBRNGEO- kompagni er en specialist enhed, der består af Forsvarets centrale Chemical, Biological, Radiological, Nuclear (CBRN)- og Geospatial (GEO) kapaciteter. Dette betyder, at Kompagniet (KMP) er pålagt en stort antal unikke opgaver og råder over store mængder speciale materiel.

KMP bemanding er på 85 mand, men kan ved tilgang af designeringspersonel komme op på 99 mand.
Vi er en enhed sammensat af 5 specialer, Sampling team (SAMP), CBRN centraler, CBRN opklaring, Dekontaminerings sektioner og GEO grupper, og derudover en Kommando og Forsynings / vedligeholdelses enhed.

Vi deltager i øvelser/aktiviteter ved Danske Divsion, Reaktionskampgrupper, Det Civile Beredskab og Værnsfælles aktiviteter, samt min. to faste øvelser i udlandet hvert år.
Om stillingen
Du bliver fører for et team der består af en næstkommanderende af graden korporal og tre sampling specialister på manuelt niveau.
I samarbejde med delingsføreren, står du for planlægning og uddannelse af teamet, samt rådgivning og støtte til CBRN officeren på bataljonsniveau.

I bliver alle uddannet til at løse opgaver indenfor opklaring, sporing og prøvetagning af skarpe kemiske, biologisk og radiologiske kampstoffer.
Du skal kunne ”læse” et gerningssted eller improviseret laboratorium, således du med dit team kan tage relevante prøver uden at ødelægge andre relevante beviser for politi og efterforsker.

I den daglige uddannelse skal du have fokus på at opretholde teamets færdigheder indenfor CBRN samt deres øvrige soldaterfærdigheder.
Om dig
Du er oversergent eller alternativt sergent, med en allerede gennemført videreuddannelsestrin I for mellemledere.
Du er en specialist type som synes, at det er interessant at fordybe dig i et emne, som ikke særlig mange i Forsvaret har det store kendskab til. Du skal være i stand til, at have CBRN-beskyttelsesudstyr på i længere tid.

Du skal kunne arbejde selvstændig indenfor dit speciale samt kunne samarbejde med andre typer enheder. Derudover skal du være en engageret befalingsmand, som skal kunne indgå i en specialistenhed, hvor personellet arbejder meget selvstændigt i deres funktioner. Du skal være klar til at deltage i mange forskellige aktiviteter, hvor du er væk hjemmefra på øvelse eller kursus, for at opbygge din og teamets færdigheder.

Det vil være en fordel, såfremt du allerede har en baggrund i CBRN-verden i form af faglærervirke, CBRN- specialistkursus eller lign., samt en nyere operativ erfaring på gruppe, sektion, eller delingsniveau.
Du skal være klar til at gennemgå et længere uddannelses/kursus-forløb ved tiltrædelse i stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent; Allan W. Ø. Lausten, tlf.: 72 28 43 10 eller Kompagnichef; Asger S. Poulsen på tlf.:21 24 80 99.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63.
Ansøgningsfrist er den 14. april 2019 og samtaler forventes afholdt i begyndelsen af uge 16. Stillingen ønskes besat 1. maj 2019 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

01.05.2019

Indrykningsdato

28.03.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent