Maskinmester til Teknisk Driftssektion - Antvorskov Kaserne, Slagelse


Maskinmester til Teknisk Driftssektion - Antvorskov kaserne, Slagelse

Kan du lide variation i opgaverne og får du god energi af at have kontakt med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag?
Har du interesse i projektledelse og samtidig en solid teknisk baggrund indenfor el, ventilation, varme, køl og CTS, så er du måske vores kommende kollega i Teknisk Driftssektion i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Om os
Produktionsafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har til huse på Hjørring kaserne og beskæftiger pt. 49 medarbejdere som primært består af teknikkere med højt fagligt niveau (arkitekter, ingeniører, maskinmestre og bygningskonstruktører).

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen indgik i 2018 en 6-årig kontrakt vedr. drift og vedligehold på Forsvarets ejendomme. Produktionsafdelingen har overblikket over Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses samlede økonomiske investering i at vedligeholde den samlede bygningsmasse i Forsvaret.

Afdelingen er opdelt i tre sektioner. Byggeplanlægningssektionen varetager planlægning og økonomisk opfølgning indenfor bygningsvedligehold. Teknisk Planlægningssektion varetager planlægning og rådgivning omkring vedligehold af tekniske installationer. Teknisk Driftssektion gennemfører tekniske vedligeholdelsesprojekter og har decentralt placeret personale på Forsvarets etablissementer og det er hertil vi søger en ny kollega. Teknisk Driftssektion består pt. af 24 engagerede medarbejdere.

Vi har et godt kollegialt sammenhold og vi løser vores opgaver med stor faglig stolthed og hos os får du fleksible arbejdsforhold, der respekterer både arbejdsliv og familieliv.
Om stillingen
Som maskinmester i Teknik Driftssektion får du primært ansvar for udførelse af vedligeholdelsesprojekter på de tekniske installationer samt teknisk sagsbehandling af de forespørgsler der måtte rettes til sektionen. Forsvarets bygningsmasse rummer meget forskelligartede bygninger og tekniske anlæg. Der er stor variation i de opgaver sektionen løser og du får derfor rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil.

Spændet i dine samarbejdsflader vil være bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen. Det strækker sig fra planlægning af vedligehold, projektledelse, teknisk sagsbehandling samt kontakt til de brugere som dagligt benytter Forsvarets bygninger.

Arbejdsstedet er Antvorskov Kaserne, Slagelse og du må påregne nogen indenrigs rejseaktivitet, primært på Sjælland. En mindre del af arbejdet udføres udenfor normal arbejdstid.
Om dig
Du er uddannet maskinmester og du har en stærk faglig profil med erfaring fra et eller flere af følgende fagområder: CTS, ventilation, køl, brandsikringsanlæg.

Du har en solid teoretisk og praktisk faglighed, som du kan anvende i opgaveløsningen.
Du har erfaring i at planlægge, og styre vedligeholdelsesprojekter, måske fra et rådgivende firma eller fra entreprenørbranchen.

Du har forståelse for og gerne kendskab til de vilkår og processer, der gælder for offentligt byggeri, og du kan håndtere den eksterne bevågenhed, vi som offentlig bygherre bliver mødt med.

Du er fleksibel, udadvendt og har gode samarbejdsevner og du formår samtidigt at gennemføre egne projekter selvstændigt.

Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og gerne engelsk er, sammen med evnen til at håndtere pres, en naturlig del af din personlige værktøjskasse. Du er positivt indstillet og har et godt humør hvilket er en af grundpillerne i afdelingen.

Du har kørekort til personbil, kat. B.

Ansættelsesvilkår
Som maskinmester vil du blive ansat og aflønnet efter den gældende Organisationsaftale mellem Finansministeriet og Maskinmestrenes Forening. Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg. Der er til jobbet knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,55 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef, René P. Nielsen på telefon 4171 0457.

Har du spørgsmål til løn - og ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Ansøgningsfrist er den 26. marts 2019 og samtaler gennemføres snarest herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.



OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet ved at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Ejendomsstyrelsen leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; facility management, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje – og udføres overvejende via eksterne leverandører.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Vi har i alt 860 etablissementer spredt ud over hele Danmark.
Ejendomsstyrelsen er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: Både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vore medarbejdere.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har et samlet budget på ca. 2 mia. kr., 2,4 mio. m2 bebyggelse i vores portefølje, et samlet øvelsesareal på ca. 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Slagelse

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

26.03.2019

Indrykningsdato

12.03.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent