Hæren 06

Operativ kører og forsyningshjælper (korporal) til Stabsdeling/1. Logistikbataljon - Genopslag


Operativ kører og forsyningshjælper (korporal) til Stabsdeling/1. Logistikbataljon Genopslag

Er du soldat til fingerspidserne? Brænder du for forsyningstjenesten? Så det dig vi kan bruge som korporal og forsyningshjælper.
Om os
1. Logistikbataljon er garnisoneret på Aalborg kaserner og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed. Bataljonen består, ud over stab og stabsdeling af tre faste underafdelinger, med enkelte elementer udlagt til andre garnisoner, og et designeret vedligeholdelseskompagni.

Stabsdelingen består af indledningsvis af 10 soldater. Dette ændres senere til 18 soldater. Stabsdelingen yder støtte til staben i 1.Logistikbataljon såvel i felten som i garnisonen.

Vi er en professionel enhed, som lægger stor vægt på at alle soldater lever op til deres ansvar som professionelle soldater og samtidig er i besiddelse af et højt forandringsberedskab. Dette er kendetegnet ved en professionel og initiativrig attitude som soldat, hvor faglig stolthed er en selvfølge.
Om stillingen
Din primære opgave bliver at være kører under en taktisk indsættelse af 1 LOGBTN stab under feltmæssige forhold. Din sekundære opgave er at støtte S4 som forsyningshjælper.

Hverdagen vil veksle mellem garnisonsnær forsyningstjeneste og øvelsesvirksomhed i ramme af enkeltmandsuddannelse eller enhedsuddannelse med stab og stabsdeling. Dette vil afvikles i både ind- og udland.
Om dig
Du er korporal. Alternativt er du i konstabelgruppen og har gerne gennemført korporalsuddannelsen.

Du er uddannet inden for forsyningstjenesten eller har interesse i at udvikle kompetencer inden for feltet.

Det er en fordel hvis du har stort kørekort.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en ufaglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Nørresundby

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kenny Rosenberg på mail ”TRR-1S4A@mil.dk” eller telefon 72 83 61 65.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 31. marts 2019

Vi forventer, at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 2.000 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

31.03.2019

Indrykningsdato

11.03.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent