Overfladebehandlerlærling søges til Overfladebehandlingsværkstedet i Aalborg


Overfladebehandlerlærling til værksted i Aalborg

Vil du have en uddannelse, som udfordrer dig i dagligdagen? Vil du have et godt og stærkt fundament til dit fremtidige arbejdsliv?
Vil du selv tage ansvar for din egen læring og udvikling? Hvis det er nogle af de krav, du stiller til uddannelse og fremtid, så er det nu du skal til tasterne og sende os din ansøgning.
Om os
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN orienteret landsdækkende virksomhed med ca. 800 motiverede medarbejdere, der vedligeholder og modificerer Forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Myndigheden er organiseret under Forsvarskommandoen i tre produktionsområder med i alt 19 specialværksteder samt en stab.

Vi er et Produktionsområde ved Forsvarets Hovedværksteder i Aalborg, der i alt omfatter ca. 330 medarbejdere fordelt på 6 specialværksteder. Vores primære opgave er at vedligeholde og modificere Forsvarets F-16 kampfly, EH-101 og Seahawk helikoptere samt tilhørende mekaniske og elektroniske systemer.
Om stillingen
Den ledige stilling er placeret i overfladebehandlingsværkstedet, som hører under driftssektionen ved Produktionsområde Aalborg. Værkstedet består i alt af 36 medarbejdere heraf 1 lærling.

Du bliver en del af et team, der er fordelt på fly- og komponentmaler, plastblæseværksted samt galvano og renseri, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt, men også sammen med dine kolleger.

Din uddannelse bliver kombineret med den praktiske del ved Overfladebehandlingsværkstedet samt skoleperioder, der afsluttes med en svendeprøve.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser og uddannelse kan forekomme.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, når din prøvetid er afsluttet. Herefter vil vi i fællesskab planlægge, hvordan du sikres en livslang kvalificering og udvikling i jobbet.
Om dig
Du har bestået folkeskolens afgangseksamen samt relevant grundforløb. Du har stor interesse for faget, og du er god til dansk og engelsk. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, er stabil, engageret og er en teamplayer.

Ansvarlighed og kvalitet er en vigtig værdi i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar for og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for. Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre. Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Hvis du er fyldt 25 år eller bliver det inden start på uddannelse, gælder de samme krav, men du skal have foretaget en realkompetencevurdering (RKV) på en erhvervsskole, hvis du er på ny ordning. Dette skal vedlægges din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 11.197,82 pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 18.722,31 kr. pr. måned.

Uddannelsens tager 2½ år efter endt grundforløb og veksler mellem praktik og skoleforløb.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet, hvilket betyder, at du vil kunne blive bedt om at vise straffeattest til en evt. samtale.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Thomas Bach Thejl på telefonnr.: 25 55 27 99.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på telefonnr.: 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 20. april 2019. Samtaler forventes afholdt i ugerne 18 og 19. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed, og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i national og international opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk kommando.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.04.2019

Indrykningsdato

11.03.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent