Almen sergent Hæren 1

Kaptajn til S7 for kampingeniørtjenesten ved 1. Panseringeniørbataljon


Kaptajn til S7 for kampingeniørtjenesten ved 1. Panseringeniørbataljon

Er du nysgerrig og en iderig ingeniørofficer med gode analytiske evner og en solid helhedsforståelse. Vil du bidrage til en spændende udvikling af kampingeniørtjenesten og vil du selv udvikles mod en bredere forståelse af kampingeniørtjenesten og dens omverden. Så er dette job noget for dig.
Om os
S7 under 1. panseringeniørbataljon er overordnet ansvarlig for den kapacitetsnære udvikling og uddannelsesvirksomhed inden for ingeniørføring og kampingeniørtjenesten. Vi deltager i en række udviklingsaktiviteter både nationalt som internationalt. Det kan eksempelvis være studie- og udviklingsmøder, arbejdsgrupper, projektimplementeringsgrupper i forbindelse med anskaffelse og implementering af nyt materiel.

Sektionen behandler emner indenfor doktrin, organisation, teknologi og uddannelse. Det giver en alsidig og spændende hverdag, hvor du vil komme til at arbejde i et udfordrende miljø med motiverede og engagerede kollegaer, der besidder et højt fagligt niveau.

Vi lægger stor vægt på kompetenceudvikling af medarbejdere, hvorfor der også vil være mulighed for at gennemføre videreuddannelse i funktionen.
Om stillingen
Du skal gennemføre studier af de mest interessante tendenser i verden omkring os. Du leverer såvel overordnede emnebaserede studier samt udviklingskoncepter for ingeniørtjenesten, som specifikke udviklingskoncepter for kampingeniørenheder. Aktuelle emner og koncepter er bl.a. Fremtidens kamp i by, Fremtidens gennembrydningsvåben, Fremtidens Ingeniørrekognoscering m.fl.

Dine opgaver vil være alsidige og kan variere over tid, under hensyntagen til, hvilke emner der er aktuelle. Du vil få indflydelse på udviklingen gennem dit arbejde. Dine opgaver vil omfatte selvstændig sagsbehandling, planlægning og forvaltning inden for udvalgte sagsområder. Du vil ofte finde dig selv i en rolle som projektleder, hvor du har behov for at inddrage interessenter på tværs af regimentet samt eksterne aktører i løsningen af dine opgaver. Du kan i perioder forvente at skulle deltage i studie og udviklingsaktiviteter som besøg, møder, erfaringsindhentning på øvelser m.v.

Din specifikke rolle og dine arbejdsopgaver vil blive endelig fastlagt under hensyntagen til dine kompetencer og interesser. Herudover kan du forvente at skulle undervise på kurser i doktrinære emner inden for eget ansvarsområde.

Du vil i stillingen opleve en stor grad af frihed inden for de tildelte sagsområder, med et afledt behov for en høj grad af selvstændighed samt mulighed for nytænkning i opgaveløsningen. Der er mulighed for fleksible arbejdstider.
Om dig
Du er kaptajn (Videreuddannelse Brigade niveau) med interesse inden for emnet operationer og det er et ønske, at du har et kendskab til og erfaring inden for ingeniørtjenesten. Det vil være en fordel, hvis du har indsigt i studie- og udviklingsvirksomhed, men det er ikke et krav. Alternativt er du premierløjtnant og tæt på - eller i gang med VUK forløbet. Det er en fordel, at du har alsidige kvalifikationer indenfor kampingeniørtjenesten på minimum delingsførerniveau.

Som person er du typen, der selvstændigt tager fat på opgaver. Du er god til at se muligheder, og du tør afprøve ideer. Du er en officer, der bryder med vanetænkning ved at udfordre eksisterende koncepter og løsninger, uden at miste realitetssans og fodfæste.

Du er vant til at arbejde analytisk med opgaver og fremlæggelse af sager. Du er i stand til hurtigt at danne dig et overblik over opgaver, og formår at identificere de afgørende elementer. Du tilpasser dig hurtigt vekslende krav og vilkår i opgaveløsningen, og du trives godt i en hverdag, der ofte byder på nye udfordringer.

Du har en høj grad af helhedsforståelse og dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt opbygger og vedligeholder relationer både inden for Ingeniørregimentet, men også i forhold til samarbejdspartnere og interessenter inden for forsvarets myndighedsområde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajn Jeppe Würtz Iversen på tlf.: 21 68 74 22. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 72 81 91 43.

Ansøgningsfristen er 7. april 2019. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. Stillingen er ledig med tiltrædelse snarest muligt og tiltrædelsesdato vil blive koordineret i samarbejde med afgivende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

07.04.2019

Indrykningsdato

11.03.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent