Søværnet 04

Tactical Coordinator i Seahawk helikopter ved Eskadrille 723 under Helicopter Wing Karup.


Tactical Coordinator i Seahawk helikopter ved Eskadrille 723 under Helicopter Wing Karup.

Eskadrille 723 søger efter to nye Tactical Coordinators (TACCO) til vores Seahawk helikoptere. Ønsker du at virke som taktisk officer i vores flyvende O-rum, og har du lyst til en hverdag med mange varierede og spændende opgaver til lands, til vands og i luften, så er det måske dig vi søger.
Om os
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle Forsvarets helikoptere samt Flyvevåbnets flysikringsstyrker. Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Helicopter Wing Karup støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår Helicopter Wing Karup basisuddannelse af piloter til Forsvaret.

Eskadrille 723 løser skarpe operative opgaver både nationalt og internationalt med Seahawk helikopteren. De primære opgaver for eskadrillen er opgaveløsningen i Nordatlanten om bord på søværnets enheder af THETIS-kl, samt øvelser og internationale operationer ombord på ABSALON- og IVER HUITFELT-kl. Opgaverne spænder fra suverænitetshævdelse, eftersøgning og redning og over fiskeri- og havmiljøinspektion til sømilitære opgaver og støtte til politiet.

Eskadrille 723 er i fuld gang med at implementere en ny skibsbaseret helikopter, MH-60R Seahawk. Vi er derfor en eskadrille i forandring, med mange spændende opgaver forbundet med både den daglige drift og implementeringen af ny skibsbaseret helikopter.
Om stillingen
Som Tactical Coordinator (TACCO) er du helikopterens svar på skibets operationsofficer.

Du har, i tæt samarbejde med helikopterens sensoroperatør (SENSO) og pilot, ansvaret for den taktiske opgaveløsning fra helikopteren. Du bliver specialisten i maritime taktiske missioner, og skal løse til tider
komplekse og krævende opgaver ved hjælp af helikopterens avancerede sensorer. Arbejdet er meget udfordrende, og stiller store krav til dig om at bevare overblikket og prioritere opgaverne i en stresset situation.

Under taktiske missioner sidder du ved siden af piloten i cockpittet, og arbejdsopgaverne vil blandt andet bestå i at:
• Udføre missionsplanlægning i samarbejde med SENSO og skibets O-rum og gennemføre briefing/debriefing før og efter udført mission.
• Betjene helikopterens sensorer, bidrage til situationsbilledet (RMP), samle og præsentere oplysninger fra alle ombordværende sensorer i samarbejde med SENSO
• Holde det taktiske overblik
• Kommunikere med skibet i samarbejde med SENSO
• Assistere piloten og lede SENSO under flyvningen
• Planlægge og udføre navigationen
• Rådgive skibschefen og operationsofficeren om taktisk anvendelse af helikopteren

I forbindelse med den daglige tjeneste ved ESK 723 vil du desuden skulle varetage forskellige jobfunktioner indenfor det taktiske område, herunder deltagelse i almindelige drift og sagsbehandling.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
Om dig
Du er premierløjtnant og uddannet taktisk officer i Søværnet. Du har erfaring fra sejlende tjeneste som vagtchef, og samarbejder godt i mindre teams. Du er god til hurtigt at tilegne dig ny teknisk viden på et
højt niveau, og du evner at håndtere pressede situationer, hvor flere ting sker samtidig, og hvor du skal prioritere opgaverne.

Du har gode kundskaber i engelsk, både skriftligt og mundtligt. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til hemmelig.

Det er desuden en fordel, hvis du har gennemført ét eller flere af følgende kurser:
• TAK 671 (taktisk officerskursus, forudsætningsskabende modul)
• TAK 672 (taktisk officerskursus, grundlæggende taktik modul)
• TAK 673 (taktisk officerskursus, udvidet taktik modul)
• TAK 136 (platformskorreleringskursus).

Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring fra deltagelse i øvelser eller internationale operationer med Søværnets større enheder af THETIS-, ABSALON- og IVER HUITFELT-klassen.
Du er indstillet på, at stillingen indebærer skiftende arbejdstider, herunder deltagelse i udsendelser af typisk fire til syv ugers varighed to -tre gange årligt afhængigt af operationens længde.

Derudover skal du kunne godkendes til udsendelse i internationale operationer, samt kunne blive erklæret flymedicinsk egnet som besætningsmedlem (FKAT 3). Du skal ligeledes kunne gennemføre Helicopter Underwater Escape Training (DUNKER/DINGHY) samt SERE (Survival, Evasion, Resistence and Escape).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Kontakt og ansøgning

Ansøgningsfristen er 15. april 2019. Stillingerne forventes besat medio august 2019, med efterfølgende påbegyndelse af besætningsmedlemsuddannelse ved Flyveskolen i Karup i starten af september.

Egnede ansøgere vil blive kontaktet af Forsvarets Rekruttering, med henblik på gennemførelse af afprøvning.

Afprøvningen opdeles i to selektioner, og begge gennemføres i Jonstrup på Sjælland:
1. selektion (1 dags varighed): Kapacitetsprøver m.v.
2. selektion (1 dags varighed): Gruppeopgave, psykologinterview og kommission.
1. selektion vil ske i perioden 16. april og frem til den 31. maj – dato for afprøvningen aftales individuel med den enkelte ansøger. Afprøvningsdagen forsøges tilpasset den enkelte ansøgers muligheder for at kommet til Jonstrup.
2. selektion gennemføres den 12. juni.
Samtaler forventes afholdt den 12. juni, i forlængelse af 2. selektion.

Egnede ansøgere skal, efter afslutning på afprøvningen og gennemførelse af samtale, gennemføre flyvemedicinsk undersøgelse FKAT 3.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KL Jacob Døssing Aulbjerg (JEL) ved Eskadrille 723 på telefon nr. 72 84 38 02.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Peter Korfits Frank, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72819140.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

15.04.2019

Indrykningsdato

08.03.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent