Hæren 06

Næstkommanderende/Deling til Uddannelseskompagniet/2 Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet i Varde.


Næstkommanderende til 1. Deling ved Uddannelseskompagniet/ i 2 Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet i Varde.

Er du det faglige anker, som Uddannelseskompagniet skal bruge for at sikre kompetent uddannelse af værnepligtige, konstabelelever og sergentelever?
Vi søger en Næstkommanderende/Deling til Uddannelseskompagniet/2 Military Intelligence Bataljon ved Efterretningsregimentet i Varde.
Om os
Uddannelseskompagniet (UDDKMP) er en del af 2 Military Intelligence Bataljon (2 MIBTN), som er underlagt Efterretningsregimentet (EFR) i Varde.

Vi uddanner lige nu ca. 105 værnepligtige (VPL) to gange 4 måneder om året, samt 30 konstabelelever (KSE) også 2 gange om året, og har ca. 26 fastansatte, fordelt med 6 officerer, 18 befalingsmænd samt 2 korporaler.

UDDKMP opgave lige nu er at uddanne de bedst mulige værnepligtige og dermed skabe et solidt grundlag for at hverve de rigtige VPL både til Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) og til at indtræde på Grundlæggende sergentuddannelse (GSU), samt at uddanne VPL til at kunne indgå i Totalforsvaret.

UDDKMP motto er: ”Viljen Sejrer” og det betyder for alle i KMP, at vi som soldater udviser professionalisme, har mod og vilje til fornyelse, og skaber rum for et godt sammenhold.

UDDKMP går en spændende fremtid i møde, hvor UDDKMP som følge af det nye forlig skal uddanne både HBU, HRU og GSU, modul 1 (ca. halvanden måneds uddannelse før indtrædelse på HSGS).

UDDKMP forventer at skulle uddanne 105 VPL, 30 KSE og op til 10 SGE to gange om året.

Med de nye ændringer kan vi tilbyde dig mulighed for en længere tjenesteperiode med stor alsidighed og gode muligheder for anvendelse og tilegnelse af en bred række kvalifikationer og kompetencer.
Om stillingen
Din primære opgave som næstkommanderende i delingen (NKDEL) er varetagelse af den faglige tjeneste, faglærervirket samt at støtte delingsføreren i forbindelse med uddannelsen delingen og udviklingen af delingens og kompagniets faste kadre.

Du vil som NKDEL have ansvaret for den daglige administration og vedligeholdelse af delingens våben, materiel, køretøjer og forsyninger.

Du skal forvente at fungere som faglærer og instruktør i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelsen, herunder også øvelser og feltdage generelt.
Om dig
Du er oversergent, og har gerne erfaring fra en lignende stilling, ligeledes er det ønskeligt at du har udsendelseserfaring.. Alternativ er du sergent, klar til VUT-I, ML med min. 4 års erfaring som sergent.

Du er et forbillede for dine kollegaer og en rollemodel for yngre befalingsmænd.

Du er afbalanceret i din ledelsesstil, og er ikke bange for at tage styring og stille krav til KMP yngre befalingsmænd når det er påkrævet.

Du er bevidst om din rolle som mentor, og bidrager til at højne niveauet i KMP befalingsmandskorps gennem din faglige overhøjde og under anvendelse af det personlige eksempel.

Du kan lide at arbejde i en enhed hvor tempoet til tider er meget højt, hvor udvikling af andre, samarbejde og faglighed er i højsædet.

Du skal kunne lide at undervise, og du skal være indstillet på at gennemføre relevante kurser i KMP interesse.

Du skal være i god fysisk form, og have bestået din FFB i 2019.

Det er et krav, at du har kørekort C, lastbil (O/3500 Kg.) og at du kan godkendes til HEM.

Vi ser gerne, at du har infanteribaggrund, men ikke et ubetinget krav.

Det er ligeledes ønskeligt hvis du har gennemført enten skydelærerkursus, infanterifaglærerkursus, patruljekursus, køreinstruktør, køreassistent, FSU 160, instruktørkursus i førstehjælp inden for de sidste to år, Militær Fysisk Træner II eller III kursus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Fast tjenestested: Varde

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kompagnichef, kaptajn Per Tingleff på tlf. 4138 5510 eller mail HEC-1HBUCHA@FIIN.DK

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR- Konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, FPS-BA-BS245@MIL.DK eller på telefon 72 81 91 64.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Sidste ansøgningsfrist er den 31. marts 2019.

Stillingen er til besættelse fra 1. maj 2019.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge
stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM VARDE KASERNE
Varde Kaserne tilbyder udfordrende og varierede karriere- og tjenestemuligheder ved både Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole. Desuden ligger Danske Artilleriregiment samt Hjemmeværnsskolen hhv. 15 min. og 30 min. kørsel fra Varde.

Efterretningsregimentet har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende Tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CVer til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, joni@varde.dk, 30 59 05 95 og bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20473206
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Varde

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

31.03.2019

Indrykningsdato

27.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent