Vi søger to dygtige seniorsergenter eller overværkmestre med erfaring og interesse inden for SAP PM til Drifts- og Støttesektionen i Kapacitetsansvarlig LUFT


Vi søger to dygtige seniorsergenter eller overværkmestre med erfaring og interesse inden for SAP PM til Drifts- og Støttesektionen i Kapacitetsansvarlig LUFT

Kunne du tænke dig at arbejde med sikring af den vedvarende driftsstatus af Forsvarets fly og radarer, og herunder bidrage til at sikre den vedvarende luftdygtighed af vores luftmilitære kapaciteter?
Vi søger 2 nye medarbejdere, enten seniorsergent eller overværkmester, som skal arbejde med konfigurationsstyring af materielsystemer til luftmilitære operationer i Drifts- og Støttesektionen i Kapacitetsansvarlig LUFT (KALU).
Om os
I KALU er vi systemansvarlige for materielsystemer til luftmilitære operationer. Vi skaffer, forsyner, vedligeholder og bortskaffer materiel. Vi er også systemansvarlige for materielkapaciteterne i drift.

Vores teams er bredt sammensat af specialister, militære og administrative medarbejdere.

Drifts- og Støttesektionen løser logistiske og tekniske opgaver i forbindelse med materieldriften.

Opgaveløsningen varetages enten ved direkte løsning af opgaven eller gennem kontakt til den øvrige del af Forsvaret.
Om stillingen
Du vil høre til i Ballerup, hvor dit primære arbejdsområde er konfigurationsstyring af Forsvarets radarer og kommunikationssystemer eller flyve- og nødudstyr, herunder at sikre den vedvarende drifts- og luftdygtighedsstatus.

Med udgangspunkt i SAP PM (Plant Maintenance) skal du arbejde tæt sammen med sagsbehandlere inden for tildelte kapaciteter, driftskontorer (både på operativt niveau og på hovedværksted-niveau), lokale forsyningselementer, FMI dataafdeling, SAP-konsulenter, m.v.

Ligeledes skal du medvirke til at løse andre logistiske problemstillinger, foretage optimering og opfølgning, give bidrag til høringssvar samt give forslag til langsigtede, afhjælpende foranstaltninger.

Du får en stor kontaktflade internt i huset samt med koncernens øvrige sagsbehandlere og flyingeniører.

Vi kan tilbyde dig et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du vil opleve et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.
Om dig
Er du interesseret i stillingen, skal du have en relevant faglig uddannelse, dette kan enten være med en baggrund som flymekaniker, maskinmester eller anden teknisk uddannelse.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring med flydrift, herunder planlægning og vedligeholdelse fra Forsvarets værksteder eller tilsvarende arbejdsområder i luftfartsindustrien. Din baggrund kan også være inden for drift, vedligeholdelse og planlægning af andre komplekse materielsystemer, hvor der stilles høje krav til konfigurationsstyring. Det vil desuden være en fordel hvis du har erfaring med SAP/R3, og at du er fortrolig med at læse og forstå teknisk dokumentation på engelsk.

Da der i arbejdet med luftsystemer stilles store krav til sikkerhed, forventer vi, at du er systematisk og omhyggelig i din opgaveløsning.

Du er ikke bange for at tage fat på uforudsete opgaver, og evner selv at prioritere og opsøge opgaverne i din hverdag.

Du er en god kommunikator, og du opfattes som en fleksibel og proaktiv medspiller, med evnen og initiativet til at løse opgaver såvel selvstændigt, som i samarbejde med andre.

Du trives med at beskæftige dig med en meget varierende opgaveportefølje, ligesom du også formår at begå dig på og med alle niveauer.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Aflønningen sker herudover efter NY LØN med mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du er seniorsergent, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som seniorsergent er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte major Rasmus Höjer-Jensen tlf.: 728 15 071 / Mobil 25 41 52 85.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold kan du kontakte HR-konsulent Toke Rasmussen tlf.: 32 66 59 92.

Stillingen er til besættelse 1. maj 2019 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 31. marts 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge jobbet.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er Forsvarets Koncerns materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle Forsvarsministeriets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. Forsvarsministeriets materiel og indkøbsstyrelse er underlagt Forsvarsministeriet, og administrer knap syv milliarder kroner af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse servicerer blandt andet:
• 13.500 køretøjer
• 65 skibe
• 145 luftfartøjer
• 69 materielkapacitetscentre
• 700.000 lagernumre
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

31.03.2019

Indrykningsdato

27.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent