Dataanalytikere med stor forretningsindsigt


Dataanalytikere med stor forretningsindsigt

Til Udviklingssektionen søger vi to engagerede medarbejdere, der med fokus på dataanalyse, digitalisering og optimering af forretningsprocesser, vil bidrage til at udvikle Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse. Det er tidsbegrænsede stillinger, men for den rette kandidat, er der mulighed for fastansættelse.
Om os
I Udviklingssektionen skal du sammen med dygtige og engagerede kollegaer understøtte forretningen med udviklingsopgaver inden for analyse, digitalisering og udvikling af rapporter og optimering af administrative processer.

Udviklingssektionen er en forholdsvis ny sektion i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, hvor der er en uformel og positiv omgangstone. Vi lægger vægt på en løsningskultur, hvor sparring og samarbejde sikrer en god arbejdsdag, og vi vægter godt humør og en positiv tilgang til opgaverne og kollegaerne højt.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er beliggende i Hjørring og beskæftiger i dag 220 medarbejdere primært med civil baggrund. Styrelsen varetager administrative opgaver inden for regnskab og lønadministration for Forsvarsministeriets koncern, underliggende styrelser og myndigheder.
Om stillingen
I Udviklingssektionen arbejdes der med en agil opgavetilgang, hvor kundens behov er i centrum. Vi understøtter organisationen med udvikling af analyserapporter, optimering af administrative processer samt indførsel af ny teknologi, herunder RPA og AI.

Som ansat i Udviklingssektionen vil du med stor kundefokus skulle understøtte forretningen i udvikling og optimering af administrative processer inden for økonomi, forretningsforståelse og lønadministration.
Om dig
Du er en person, der kan se løsninger fremfor problemer, og du er i stand til at formidle og strukturere løsninger i samarbejde med kollegaer. Du forventes, at have en god forretningsforståelse og har en analytisk tilgang til området. Det forventes, at du har en akademisk uddannelse. Retningen af uddannelse er ikke afgørende. Vi er åbne og nysgerrige i forhold til, hvilke kompetencer du kan biddrage med.

Af personlige egenskaber søger vi en analytisk person, der kan arbejde selvstændigt og målrettet. Det er vigtigt, at du er rummelig og empatisk, samt god til at støtte og supportere kollegaerne og kunderne. Du skal være god til at forstå kundens behov og kunne omsætte problemstillinger til løsninger. Du skal være god til at samarbejde i en politisk organisation, hvor der er mange forskellige faggrupper og interessenter.

Udover en god analytisk forståelse for forretningsprocesser, ser vi gerne, at du har erfaring inden for følgende områder;

• Business Intelligence og god til Excel
• Generelt gode IT kundskaber
• Gerne kendskab til ERP, Database (Access), SharePoint. Gerne kendskab til SAP og udviklingsprocesser inden for teknologi/IT
• Kendskab og interesse for automatisering og robotics (RPA)
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som enten fuldmægtig eller specialkonsulent, alt efter dit kvalifikationsniveau. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten. Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen som fuldmægtig knyttet et anciennitetsafhængigt rådighedstillæg samt en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og 9 % af rådighedstillæg.

Vores medarbejdere har generelt gode vilkår for tilrettelæggelse af arbejdstiden, og der er både kantine- og frugtordning samt mulighed for sociale aktiviteter gennem bl.a. vores idræts- og personaleforening.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Udviklingschef Karl Johan Jørgensen på telefon 2541 9266.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 7281 9183.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2019. Ansættelse pr. 1 maj 2019 eller efter aftale.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis mv. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes som pdf-filer.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse varetager og sikrer den samlede regnskabsvirksomhed i koncernen. Opgaverne spænder vidt – fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, til udvikling af regnskabsmodeller og regnskabssystemer. Det er samtidig vores opgave at bidrage og understøtte den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Som sparringspartner lægger vi vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.

Vi er beliggende i Hjørring og beskæftiger ca. 220 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vi arbejder ud fra en kundevendt vinkel, hvor vi stræber efter at gøre det nemt og sikkert at være kunde hos os, og samtidig evner at dække kundens behov.
Som arbejdsplads har vi fokus på helhedsforståelse, medarbejderinvolvering og samarbejde på tværs i organisationen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hjørring

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.04.2019

Indrykningsdato

21.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent