Jurist med skarp pen og erfaring inden for udbuds- og kontraktsret søges til skabelonarbejde i stor, ambitiøs Juridisk Afdeling


Jurist med skarp pen og erfaring inden for udbuds- og kontraktsret søges til skabelonarbejde i stor, ambitiøs Juridisk Afdeling

Stoler du på din juridiske metode, og tør du påtage dig et bærende ansvar i en udbudsafdeling med Danmarks største købsvolumen? Er du omhyggelig og god til at få sat det sidste punktum? Så er du måske den kandidat, vi søger. På vegne af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger Juridisk ServiceBureau en jurist som er detaljeorienteret og som trives med at have et stort ansvar.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Heraf er ca. 1.400 civile, mens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel og IT til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og kampfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til dette formål administrerer FMI årligt ca. 7 mia. kr. af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det altid er støtten hertil, som er i centrum.

Juridisk Afdeling består på nuværende tidspunkt af cirka 30 specialiserede juridiske medarbejdere. Det forventes, at dette tal vil stige til godt 40 juridiske medarbejdere i løbet af 2019.

Attraktivt læringsmiljø med gode muligheder for kompetenceudvikling og specialisering:

Juridisk Afdeling har en klar og ambitiøs vision om at være de bedste i staten inden for deres område. Derfor arbejder vi også målrettet på at løfte potentialet i automatisering og kunstig intelligens og inkorporere det i vores daglige juridiske arbejde. Vi tror på, at det kan forbedre kvaliteten og effektiviteten af vores samlede indsats.

Du kommer til at arbejde sammen med specialiserede og dygtige kolleger i en Juridisk Afdeling med stor fokus på vidensdeling og kompetenceudvikling med reference til sektionscheferne. Juridisk Afdeling ligger blandt de højeste i medarbejdertilfredshed målt på tværs af FMI vedrørende psykisk arbejdsmiljø.

Som nyansat tilbydes du et solidt introprogram samt mentorordning:

Alle udbudsjurister deltager i et systematisk tilrettelagt uddannelsesprogram med gode muligheder for videreuddannelse – det er faktisk en pligt, at alle udvikler og dygtiggør sig i et meget fagligt miljø.
Som udbudsjurist i Juridisk Afdeling bliver du en del af en ganske social afdeling, ligesom der også vil være mulighed for at besøge forsvarets operative enheder i Danmark og dermed opnå større indsigt i forsvarets opgaveløsning.
Om stillingen
Komplekse og udfordrende opgaver i fagligt stærkt juridisk afdeling:

Opgaverne i Juridisk Afdeling er meget komplekse, og Juridisk Afdeling er fagligt ambitiøse og fokuserer på at have et fagligt stærkt miljø, hvor kompetenceudvikling vægtes meget højt, bl.a. i form af videreuddannelse, daglig juridisk sparring samt løbende undervisning og vidensdeling.

FMI har et stort skabelonkompleks på udbuds- og aftaleområdet på ca. 3-4.000 sider fordelt på ca. 300 dokumenter. I det løbende arbejde indgår såvel nyetablering samt drift af det eksisterende skabelonkompleks. FMI’s skabelonkompleks etableres i tæt samarbejde med Kammeradvokaten og øvrige interne interessenter i FMI. Du vil i denne stilling opleve en stor grad af selvstændighed, og du vil desuden få oparbejdet en stor viden inden for kontrakt- og udbudsret. Der vil desuden være mulighed for at påtage sig det juridiske ansvar for FMI’s CSR-indsatser, og samtidig sikre at fremtidige samarbejdspartnere ligeledes lever op til FMI’s standarder på området.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at bistå med følgende:
- Bistand til udarbejdelse af juridiske skabeloner til brug for udbudsmateriale og forhandlinger, herunder kontrakter, rammeaftaler m.m. i tæt samarbejde med eksterne og interne interessenter.
- Opdateringer og ajourføring af allerede udarbejdede juridiske skabeloner i tæt samarbejde med eksterne og interne interessenter.
- Undervisning internt i Juridisk Afdeling i de nye eller opdaterede juridiske skabeloner.
- Udarbejdelse af halv- og helårsrapporter til FMI’s ledelse.
- Yde juridisk og juridisk CSR-retlig rådgivning i forhold til skabelonkomplekset fx i forbindelse med håndhævelse og kontraktstyring af indgåede aftaler. Det kan også gælde andre juridiske specialområder, som du ønsker at specialisere dig inden for.
Om dig
Den ideelle kandidat kan genkende sig selv i følgende profil:
- Uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. eller cand.merc.jur.
- Erfaring med udbudsretten og med udarbejdelse af skabeloner.
- Praktisk erfaring med kontraktretten.
- Har erfaring med CSR-krav og problemstillinger i kontrakter og har mod på at blive endnu skarpere på området.
- Hviler i sin juridiske metode, er særdeles struktureret og detaljeorienteret.
- Kan kommunikere professionelt på både dansk og engelsk.
- Bidrager med både faglig og personlig ordentlighed.
- Prioriterer faglig videreudvikling og deltager gerne i faglige netværksarrangementer.
Ansættelsesvilkår
FMI tilbyder en særdeles konkurrencedygtig lønpakke inkl. en attraktiv pensionsordning, løbende kompetenceudvikling og gode muligheder for efteruddannelse.

Afhængig af erfaring bliver du ansat og aflønnet som special- eller chefkonsulent eller alternativt som fuldmægtig på trin 4-8 med et rådighedstillæg, eller efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Derudover vil der, være mulighed for at forhandle tillæg. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % (9 % af rådighedstillægget for fuldmægtige).

Kandidater skal kunne sikkerhedsgodkendes i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Rekrutteringsproces og ansøgningsfrist:

Alle henvendelser vedrørende jobbet bedes rettet til Juridisk ServiceBureau, som varetager den indledende del af rekrutteringsprocessen. Du er meget velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulenterne Niels Pedersen på telefon 29 72 56 83 eller via mail, niels@servicebureau.dk eller Stine Brammer på telefon 29 72 09 79 eller via mail, stine@servicebureau.dk.

Al indledende kontakt er fortrolig, og FMI får ikke kendskab til dig, før vi har din accept.

Har du yderligere spørgsmål vedrørende jobbet, er du også velkommen til at kontakte Juridisk Chef hos FMI Anne-Mette Udsen på telefon 25 47 97 62.

Ansøgning, CV samt eksamensbevis skal være os i hænde senest d. 22. marts 2019. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med forventet opstart d. 1. maj 2019. Samtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig om at søge stillingen gennem Juridisk Servicebureau via følgende link: https://app.jobmatchprofile.com/ws6ydy. (Linket skal kopieres til browser).
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

22.03.2019

Indrykningsdato

08.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent