Hæren 06

Operationsbefalingsmand til Operationssektionen ved 1. Brigade


Operationsbefalingsmand til Operationssektionen ved 1. Brigade

Vil du gøre en forskel for soldater og enheder i 1. Brigade?

Motiveres du af operationer, føring og uddannelse?

Vil du være synlig ved alle brigadens dispositionsenheder?

Vil du udvikle dine kompetencer?

Så har du her en mulighed for at blive operationsbefalingsmand i Operationssektionen ved staben i 1. Brigade – men du skal kunne løse opgaverne og få tingene til at ske.
Om os
1. Brigade har sit hovedkvarter i Holstebro.

1. Brigade:
- Skal være Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions- og/eller korpsniveau.
- Skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.
- Opstilles og uddannes progressivt i takt med, at ressourcer tilgår.

Tjenesten ved 1. Brigade vil give dig stor forståelse for operationer på brigadeniveauet; især i den kommende periode, hvor der udvikles en deployerbar brigade. Derudover vil du få et indgående kendskab til uddannelse af enheder indenfor alle våbenarter, mulighed for at lære Hæren at kende samt få den mest operative stilling i Hæren for en M231.
Om stillingen
Som operationsbefalingsmand vil du virke fra operationscenter 1 og referere direkte til ACOS G3. Du vil i dit virke koordinere direkte med brigadens dispositionsenheder, men også foresatte.

I garnisonen vil du være tovholder på brigadens afgivelser, prioritering af ammunition, koordination af terræn samt konkurrencer i ind- og udland. Du vil ligeledes have stor indflydelse på prioritering af uddannelse på tværs af brigaden, samt opbygningen af brigadens CBRN-kapacitet.

Du vil være samtaleleder for stabshjælperen tilknyttet sektionen.

Stab 1. Brigade er præget af ny geografi per 1. januar 2019, en betydelig personeludskiftning samt ændring prioritering til at fokusere på brigadens operative opgaver. Der vil dermed naturligt være mulighed for at sætte dit eget præg på dit og sektionens opgaveløsning og på brigadens.
Om dig
Du er seniorsergent, eller erfaren oversergent. Såfremt du er oversergent, skal du underskrive enuddannelsesaftale med henblik på at du gennemfører og består uddannelsen til seniorsergent.

Du er klar til at få operativ tjeneste og sætte dit præg på udviklingen af 1. Brigade.

Du er samarbejds- og helhedsorienteret, du kan koordinere, afveje og integrere forskelligartede hensyn i forhold til operativ føring, ledelse, analyser, policy, prioritering og drift.

Du arbejder målrettet og struktureret, men kan hurtigt tilpasse dig skiftende situationer.

Du er initiativrig, ansvarsbevidst, selvstændig og kan loyalt tilpasse dig og følge direktiver.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ACOS G3 major Lars Hebel på tlf.: 2575 0029.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 24 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 21. februar, idet samtaler gennemføres i Holstebro eller på VTC i perioden 25 – 27. februar 2019. Stillingen er til besættelse per 1. april 2019 eller snarest derefter. Det vil være muligt at gennemføre hjemmearbejdsdage.

Stillingen er til besættelse 1. april 2019

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 1. BRIGADE
1. Brigade er Hærens kampklare troppeenhed, der kan indsættes samlet eller opdelt under et dansk eller et internationalt operativt hovedkvarter på divisions eller korpsniveau. Brigaden skal kunne deployeres og indsættes i rammen af NATO kollektive forsvar.

Brigaden består af en stab, tre kampbataljoner, en føringsstøttebataljon, en logistikbataljon, en panseringeniørbataljon, en artilleriafdeling og et militærpolitikompagni. Stab 1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Dragonkasernen

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

21.02.2019

Indrykningsdato

05.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent