Militærpolitimand til Militærpolitistation i København


Militærpolitimand til Militærpolitistation i København

Har du hvad der skal til for at indgå som militærpolitimand på Militærpolitistationen i København?
Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der fire MP-vagter placeret i henholdsvis Frederikshavn, Aarhus, Korsør og København.
Om stillingen
Som militærpolitimand bliver du en del af en velfungerende enhed, der er underlagt militærpolitiet. Du vil indgå på et vagthold, hvor tjenesten tilrettelægges som kontinuerlig tjeneste, der dækker døgnets 24 timer hele året rundt.

På vagtholdet indgår du i vagtholdets daglige opgaveløsning som bl.a. omfatter adgangskontrol og opholdskontrol, alarmudrykning, eskortering, patruljetjeneste, tjeneste på vagtcentral, katastrofeberedskab og vedligeholdende uddannelse.

Opgaverne er mangeartede og dynamiske, hvilket forudsætter en fleksibel tilgang til de forskellige opgaver og løsninger.

Stillingen er værnsfælles.
Om dig
Du skal være omstillingsberedt, handlekraftig, serviceminded og selvstændig. Du skal være klar til, at indgå i et team der, med et højt ambitionsniveau, stiller et ubetinget krav til holdning, faglighed og professionalisme.

Desuden skal du kunne skabe gode samarbejdsrelationer til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du skal have gode dansk kundskaber skriftligt såvel som mundtligt. Ligeledes er det nødvendigt, at du er i stand til at deltage i rutinemæssig kommunikation på engelsk skriftligt og mundtligt.
Du skal være indstillet på at arbejde i kontinuerlig tjeneste, hvor en betragtelig del af arbejdstiden ligger i nattetimerne og lørdag /søndag og helligdage.

Herudover er der følgende krav
Du skal have gennemført grundlæggende militærpolitiuddannelse i Hæren eller Søværnet.
Du skal have kørekort til kategori B.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder. Eller ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i København

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG Kim Markussen på telefon 7283 7170 eller på mail TRR-MPST102@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 24. februar 2019 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse snarest muligt

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 2.000 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Holmen

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

24.02.2019

Indrykningsdato

05.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent