Hæren 06

Signalmand til 1. Artilleriafdeling, Danske Artilleriregiment


Signalmand til 1. Artilleriafdeling, Danske Artilleriregiment

Brænder du for signaltjeneste, så har vi 5 ledige stillinger.
Om os
Danske Artilleriregiment (DAR) er oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret i Oksbøl Garnison.

DAR har en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.

1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. Afdelingen vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling er ansvarlige for dele af hærens tværfaglige områder (Hærens S7) som f.eks. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydesikkerhed, simulation m.m.

Herudover består DAR af et Garnisonsstøtteelement (GSE), et Tjenestegrensinspektionselement og et Koordinationselement for ildstøtte.

DAR gennemfører to gange om året Hærens Basisuddannelse (HBU) i Mysundebatteriet, hvor ca. 140 unge mænd og kvinder indkaldes til 4 måneders tjeneste, med efterfølgende mulighed for kontrakt til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) i 8 måneder og efterfølgende mulighed for en videre karriere i forsvaret.
Om stillingen
Som signalmand skal du være enhedens ekspert i og deltage i oprettelse, betjening og vedligeholdelse af enhedens kommunikationsmateriel.

Du vil være gruppeførerens hjælper i forbindelse med kontrol af kommunikationsmateriellet.

Under øvelse og anden feltmæssig uddannelse, skal du registrere relevante signaler og føre situations- og oversigtskort.

Herudover har du til opgave at kontrollere, afprøve og vedligeholde enhedens CBRN materiel.
Om dig
Du er faglig dygtig med stor ansvarsfølelse og sætter en ære i at udføre opgaver, så perfekt som muligt.

Du optræder roligt i pressede situationer og har overskud til at hjælpe føreren og dine andre kollegaer.

Du kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at tage initiativet.

Du taler og forstår engelsk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-medarbejder ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter, overassistent Charlotte Ellegaard, telefon 40324116 eller via e-mail: HKIC-PA05@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kontorfuldmægtig Michelle Maria Sørensen på mail FPS-BA-BS244@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2019.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse den 1. april 2019.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.

Vi har et godt samarbejde med Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området.

I alt er der i Varde Kommune ved Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen ca. 900 militære arbejdspladser, så du vil på sigt have gode muligheder for at skifte stilling og karriereudvikling i lokalområdet.

Oksbøl Kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Oksbøl

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

21.02.2019

Indrykningsdato

05.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent