Flyvevåbnet 3

Signalassistent (konstabel) til Air Control Wing, Karup


Signalassistent (konstabel) til Air Control Wing, Karup

Har du lyst til et job med mange forskellige opgaver? Har du interesse for IT? Så er jobbet som vores nye signalassistent i Crypto, Security & Signal Element måske noget for dig.
Om os
Air Control Wing overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum døgnet rundt, året rundt. Vi bidrager desuden til gennemførelse af luftoperationer både nationalt og internationalt. I Air Control Wing har vi derfor taget Flyvevåbnets motto "Altid indsat, altid klar" til os, og bruger det som rettesnor for vores hverdag. Vi har hovedsæde i Karup, men har enheder spredt over hele landet i Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm.

Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og de forskellige styrker de tilfører vores enhed. Vi har brug for alle, som bidrager positivt til vores opgaveløsning. Til gengæld fokuserer vi på, at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og anerkendelse.

SEKTIONENS ARBEJDSOMRÅDER
Du vil som signalassistent være placeret i Air Control Wing, Support Group, Commanders Support Section på Flyvestation Karup. Du bliver tilknyttet Crypto, Security & Signal Element, der blandt andet arbejder med kommunikation, IT, dokumenthåndtering og krypto forvaltning.

Sektionen har mange forskellige arbejdsopgaver der spænder bredt, så vi lægger vægt på et godt indbyrdes samarbejde og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Om stillingen
Du vil som signalassistent i Crypto, Security & Signal Element, deltage i den daglige opgaveløsning i elementet, hvor du er på niveau M112.

Vi er et nystartet element, der, ud over dig, består af fem engagerede, specialiserede og selvstændige medarbejdere: En seniorsergent, en oversergent, to korporaler og en IT-supporter. Vi er et miks af mænd og kvinder med mange års erfaring – både nationalt og internationalt.

Vi sætter en ære i at levere professionelle løsninger med et højt serviceniveau til chefer og medarbejdere i Air Control Wing.
Vi ”dyrker” Forsvarets grundværdier: Troværdighed, Åbenhed, Tillid, Selvstændighed og Ansvarlighed, fordi vi ved at gode relationer skaber gode resultater.

Dine primære opgaver som du vil komme til at beskæftige dig med vil være:
• Arkivering af sager i KESDH (dokumenthåndteringssystem).
• Signalhåndtering fra diverse klassificerede netværk.
• Bidrager og støtter med vedligeholdelse af enhedens Sharepoint (intranet).
• Logføring af operationsdagbog fra udsendte enheder.
• Bidrager og støtter som kryptooperatør.
• Medvirker ved planlægning og gennemførelse af enhedsarrangementer.
Om dig
Fagligt:
• Du er uddannet konstabel i Forsvaret.
• Du har flair for IT, herunder anvendelse af PC og Microsoft Office programmer

Endvidere er det ønskeligt, at du:
• Har generelt og gerne et godt kendskab til KESDH, og FIIN.
• Kendskab til HEMNET, NS WAN, X-POST.
• Kendskab til Sharepoint 2010.

Personligt:
• Du har ordenssans og ansvarsfølelse, og du sætter pris på struktur og præcision i dit arbejde.
• Er god til at etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer, da du skal kunne kommunikere og samarbejde på tværs af grader og fagskel.
• Er god til at inddrage andres viden og kompetencer i dit eget arbejde.
• Du er hjælpsom og evner at se og støtte, hvis en kollega skal bruge hjælp.

Da Air Control Wing er en operativ enhed skal du også forudse, at indgå i enhedens deployerbare enheder eller udsendes som enkeltmand.
Det indbefatter perioder, hvor du står på beredskab, deltager i trænings- og øvelsesaktiviteter og eventuelt udsendes i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for Stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Air Control Wing (ACW) tilbyder en hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til at balancerer familieliv/private interesser.
Relevant kompetenceudvikling i forhold til de krævede opgaver og evt. egne ønsker.
Mulighed for indsigt i Air Control Wings øvrige opgaver i f.t. en karriere ved andre sektioner.
Men frem for alt: At være en del af en sektion og et element med godt kollegaskab og sammenhold, der støtter hinanden, når det er nødvendigt.
Er du interesseret, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversergent Michael Sørensen ved Crypto, Security & Signal Element, på telefon 25347627.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR- konsulent/ seniorsergent Kjeld Hildebrandt Hansen Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: fps-ba-bs249@mil.dk

Ansøgningsfrist: 24. februar 2019.

Ansættelsessamtaler afholdes i forlængelse af ansøgningsfrist.

Ansættelse: 15. marts 2019 eller hurtigst muligt.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag, herunder elektronisk via linket.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.
Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

24.02.2019

Indrykningsdato

05.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent