Almen sergent Hæren 1

Korporaler til 3. Panseringeniørkompagni


Korporaler til 3. Panseringeniørkompagni

Ønsker du at smage på ledelse og uddannelse? Brænder du for arbejdet som soldat? Er du forbilledet for dine kolleger og både fagligt og holdningsmæssigt? Så er det dig, vi leder efter til 1. Panseringeniørbataljon.
Om os
3. Panseringeniørkompagni er et nystartet kompagni. Kompagniet er oprindelig grundlagt i 1977, men har været nedlukket i en årrække. I 2019 blev kompagniet startet på ny, og derfor er ånden i kompagniet meget præget af pionerånd og viljestyrke. Kompagniet er dannet af professionelle soldater, med ambitioner om at blive, og være de bedste. For at det kan lykkes har vi brug for at alle ”spiller hinanden gode”.
Fordelen ved at være nye, er at ”plejer” ikke findes. Det betyder at du som vores kommende kollega vil være med til at forme arbejdsmåder, omgangstone og professionalismen.

Kompagniet indeholder to panseringeniørdelinger, én parksektion og én kommandodeling. Panseringeniørdelingerne er dem der får tingene til at ske, mens de øvrige enten skaber rammerne for at det kan ske, eller leverer materiel og/eller køretøjer til at tingene kan ske.
Hvis du vil vide mere så følg os eventuelt på facebook på siden ”3 PNIGKMP”
Om stillingen
I kampingeniørkompagnierne vil du indgå som næstkommanderende i en ingeniørgruppe. Du skal være klar til at overtage kommandoen for gruppen når gruppeføreren er fraværende. Derudover vil du blive ansvarlig for gruppens materiel og køretøjer.
Som korporal er du med til at uddanne og skabe det rette niveau såvel fagligt som holdningsmæssigt.

Alle stillingerne kræver stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed.
I den daglige tjeneste og uddannelse har vi fokus på vedligeholdelse af soldaterfærdigheder og god fysik.
Om dig
Du brænder for at være soldat og ønsker at skabe synlige og hurtige resultater. Du holder af at udvikle andre, og det falder dig naturligt at rette fejl, som enten du, eller andre har begået. Du har en meget høj faglighed og sætter en ære i at blive bedre og dygtigere – sammen med andre!

Vi forventer at du er uddannet på de flere køretøjer og våben, så din viden om kompagniets indsættelse er naturlig viden for dig.
Du besidder kørekort til kategorierne B og C. det er ønskeligt, at du har til kategori E.
Du må meget gerne tidligere have forrettet tjeneste i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er korporal stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Er du endnu ikke korporal, skal du være indstillet på at indgå en uddannelsesaftale, mhp. gennemgang af korporal uddannelsen. Udnævnelse til korporal kan finde sted herefter.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om de mulige stillinger, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnibefalingsmand; seniorsergent Frederik S. Christoffersen på telefon: 50 88 93 67.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63.

Du kan søge stillingen senest den 17. februar 2019.
Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgaver er at uddanne ingeniørsoldater inden for flere specialer.
Skive Kaserne huser også Totalforsvarsregion Midt- & Nordjylland, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland, Prinsens Musikkorps samt en reparationsdeling fra 3 vedligeholdelsesbataljon/Trænregimentet.

Endvidere elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. FES/Lokalstøtteelement Skive, FMI/Udleverende Depot Skive og FMI/Værkstedsområde Skive.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

17.02.2019

Indrykningsdato

04.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent