Kok til forplejningssektionen på Støtteskibet Esbern Snare.


Kok søges til forplejningssektionen på Støtteskibet Esbern Snare.

Esbern Snare søger en uddannet og kvalitetsbevidst kok, som kan indgå i skibets
kabyshold, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer skal producere sunde og nærende retter til skibets besætning.
Om os
Støtteskibet Esbern Snare indgår i 2. Eskadre, der bl.a. opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter. Esbern Snare har før været indsat i INTOPS operationer i Det Indiske Ocean og i Middelhavet. Skibet gennemførte DOST ved FOST i 2017 og skal afsted igen 2020. Som regulær kampenhed har vi stor fokus på de militære kernekompetencer, og vi arbejder aktuelt målrettet for en yderligere professionalisering.
Om stillingen
Forplejningssektionen består af 11 Konstabler og en Sergent. Sektionen hører til i Logistikdivisionen, ligesom Dæk-sektionen også gør.
Du vil indgå i et stærkt køkkenteam sammen med fire andre kokke, en bager og fem messegaster.
Dit hovedfokus vil være dagligt arbejde i kabyssen, hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer producerer sunde og nærende retter til skibets besætning.

Det forventes derfor, at dine interesser og evner indenfor det kokkefaglige felt er alsidig således, at du kan begå dig i kold og varm madlavning, samt større arrangementer.
Ligeledes vil du i samarbejde, med de andre kokke og den daglige leder, stå for egenkontrol af hygiejne både i kabys og lagerrum.

Til søs vil du desuden have en sekundær post, hvor der ikke skal laves mad. Her vil du indgå i skibets kampberedskab.
Det kunne være en del af det sanitetsmæssige beredskab på hospitalet, hvor du vil indgå som junior-medic. Det kunne også være som røgdykker (brandmand), hvor du skal slukke brande rundt i skibet. Eller som tung maskingeværsskytte, på signaldækket.
For at kunne være en del af dette beredskab, vil du blive efteruddannet i relevante færdigheder på højt
niveau.

I forplejningssektionen på Esbern Snare tilstræber vi et meget højt niveau, hver eneste dag. Vi sætter en ære i, at servere hjemmelavet mad for vores kollegaer og bevise vores værd og svendebrev.
Det er derfor meget vigtigt, at vi ansætter den helt rigtige soldat, der virkelig brænder for sit arbejde og kunnen og som kan indgå i vores sociale team, på bedste vis.

I basehavnen Frederikshavn vil du indgå i vagt tørnen som falderebsvagt/røgdykker. Ved havneophold udenfor basehavn vil du indgå i kabyssens tørn med madlavning til besætningen.

Vi kan tilbyde et alsidigt job, med faglige udfordringer og mulighed for udvikling. Både personligt og fagligt. Og så kan du komme ud og se hele verden, fra et andet perspektiv.
Vi lægger vægt på fortsat udvikling for den enkelte medarbejder, med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dine fremtidige ønsker.
Sejlads med Esbern Snare kan bestå af nationale øvelser på en lille uge, såvel som internationale opgaver blandt andet i form af INTOPS-deployeringer af 3 mdr. varighed til verdens brændpunkter.


Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund.
Om dig
Du en uddannet gastronom/kok med bestået svendebrev, og har gennemgået en basisuddannelse (aftjent værnepligt) indenfor Forsvaret. Såfremt du ikke har basisuddannelsen, kan dette tilegnes ved første mulige lejlighed. Men det vil være at fortrække, at dette er gennemført inden vi kan ansætte dig som kok på Esbern Snare.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til: MOKS Mathilde Frost Jensen, Proviantbefalingsmand, på skibets telefon, på 30 16 94 80 eller på mail d22-k2-prb@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK
Ansøgningsfrist er 4. marts 2019. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er til besættelse 1. april 2019
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Ved SG og PL stililingsopslag
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

04.03.2019

Indrykningsdato

01.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent