Hæren 06

Forsyningshjælper til forsyningssektion ved 3. Panseringeniørkompagni


Forsyningshjælper til forsyningssektion ved 3. Panseringeniørkompagni

Vi søger en forsyningshjælper der har prøvet det meste, og ved lidt om alt! Forsyningshjælperen der er fleksibel, hjælpsom, faglig stærk og med erfaring i bagagen.
Om os
3. Panseringeniørkompagni er et nystartet kompagni. Kompagniet er oprindelig grundlagt i 1977, men har været nedlukket i en årrække. I 2019 blev kompagniet startet på ny, og derfor er ånden i kompagniet meget præget af pionerånd og viljestyrke. Kompagniet er dannet af professionelle soldater, med ambitioner om at blive, og være de bedste. For at det kan lykkes, har vi brug for at alle ”spiller hinanden gode”.

Fordelen ved at være nye, er at ”plejer” ikke findes. Det betyder at du som vores kommende kollega vil være med til at forme arbejdsmåder, omgangstone og professionalismen.
Kompagniet indeholder to panseringeniørdelinger, én parksektion og én kommandodeling. Panseringeniørdelingerne er dem der får tingene til at ske, mens de øvrige enten skaber rammerne for at det kan ske, eller leverer materiel og/eller køretøjer til at tingene kan ske.
Hvis du vil vide mere så følg os eventuelt på facebook - på siden ”3 PNIGKMP”
Om stillingen
Du kommer til at indgå i forsyningssektionen som forsyningshjælper. Du skal i samarbejde med de øvrige i forsyningssektionen sikre dig, at kompagniet kontinuerligt har det materiel, som skal bruge til opgaveløsninger. I stillingen får du en omskiftelig hverdag, hvor du både vil have tjeneste på kontor og ude ved kompagniets materiel. I stillingen vil der derfor både indgå arbejde på computer, men også en række fysiske aktiviteter, som at flytte og klargøre materiel.
I stillingen vil du få berøring med våben, ammunition og sensitivt materiel, hvorfor det er vigtigt, at du er et ansvarlig og sætter en ære i at have styr på tingene.

Du skal kunne vise dig som det gode eksempel, og fremstå faglig dygtig i felten som på kontoret. Vores soldater skal kunne se op til dig.
Om dig
Du skal være typen der tager fat og samtidig arbejder med målet for øje. Dele af tiden vil forgå ved computer hvor materiel registreres i dataprogrammet SAP. Derfor er det en fordel, hvis du kender til logistikdelen i SAP. Du skal være ansvarlig, da du efter oplæring vil få ansvar for dine egne områder. Sektionen er med på øvelser og det forventes du kan færdes under øvelsesforhold.
Du skal være systematisk og social da, da du vil få en bred berøringsflade med kompagniets soldater. I det daglige skal du selv være opsøgende og tilbyde din hjælp i forhold til øvrige kolleger i sektionen.

Du skal have gennemført Hærens reaktionsstyrke uddannelse med tilfredsstillende resultat. Det er ønskeligt, at du har erfaring inden for ingeniørtjenesten. Tilsvarende må du gerne tidligere have forrettet tjeneste i internationale operationer.
Det er en tillige fordel, hvis du har kørekort til kategorierne B, C og E, samt ADR og truck bevis.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om de mulige stillinger, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnibefalingsmand; seniorsergent Frederik S. Christoffersen på telefon: 50 88 93 67.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 72 81 91 63.

Du kan søge stillingen senest den 17. februar 2019.
Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgaver er at uddanne ingeniørsoldater inden for flere specialer.
Skive Kaserne huser også Totalforsvarsregion Midt- & Nordjylland, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland, Prinsens Musikkorps samt en reparationsdeling fra 3 vedligeholdelsesbataljon/Trænregimentet.

Endvidere elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. FES/Lokalstøtteelement Skive, FMI/Udleverende Depot Skive og FMI/Værkstedsområde Skive.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

17.02.2019

Indrykningsdato

01.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent