Category Managers til Forsvarets Strategiske indkøbsafdeling


Category Managers til Forsvarets Strategiske Indkøbsafdeling

Er du Category Manageren, der gerne vil indkøbe udstyr til electronic warfare, mineryddere, våben, IT eller undervandssystemer?
Og vil du gerne arbejde et sted, der lever og ånder for at støtte vores soldater? Hvis ja, så søg en af flere ledige stillinger i Danmarks største og nok mest spændende indkøbsorganisation.
Om os
Vi tilbyder dig en alsidig stilling i et stort, fagligt stærkt og velfungerende team med en kultur, hvor vi giver dig et stort ansvar, og hvor vi hjælper og sparrer med hinanden. Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone, engagerede kollegaer, og vi forstår, hvor vigtigt det er at have en god balance mellem arbejdet og fritiden.

Vi tager også din kompetenceudvikling alvorligt. For du vil opleve, at vi prioriterer din faglige udvikling via interne og eksterne kurser samt uddannelsesforløb.

Indkøbsafdelingen er en del af Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), der indkøber alt lige fra de nyeste kampfly, droner, robotter, kampvogne til uniformer og avanceret IT-udstyr. Samlet set har vi et budget på ca. 9 mia. kr. om året.

I Indkøbsafdelingen er vi 45 engagerede kollegaer med en dynamisk blanding af både alder, køn og uddannelse, og vores opgaver omfatter alt fra indgåelse af rammeaftaler på baggrund af EU-udbud, udarbejdelse af markedsundersøgelser, indkøbs- og udbudsstrategier samt kommerciel og juridisk rådgivning.
Om stillingen
Vi har pt. en række ledige stillinger, og afhængig af din uddannelsesbaggrund, din erfaring, og dine kompetencer inden for Category Management, strategisk indkøb og udbudsretten bliver du ansat som specialkonsulent, fuldmægtig, afdelingsleder eller kontorfuldmægtig.

Pt. søger vi Category Managers inden for kategorierne:

- Electronic Warfare.
- Mine Countermeasures (MCM) og undervandssystemer.
- Skibe, platform, våben og elektronik.
- IT og konsulenter.

De primære opgaver indenfor kategorien omfatter:

- Gennemførelse af markedsundersøgelser.
- Udarbejdelse af indkøbs- og udbudsstrategier.
- Gennemførelse af udbudsprojekter under hhv. udbuds- og forsvarsdirektivet.
- Ledelse af forhandlinger.
- Kommerciel, udbuds- og kontraktjuridisk rådgivning.

Du vil i et samarbejde med militærtekniske eksperter gennemføre markedsundersøgelser, lægge indkøbsstrategier og gennemføre udbudsforretninger inden for ”egen” kategori.
Om dig
Vi forventer ikke, at du er ekspert i militære produkter og materiel, men du skal i stedet have, eller være i stand til at erhverve dig et stort markedskendskab og tilstrækkelig produktkendskab til at forstå udviklingstendenser, leverandørmarkeder og costdrivers.

Du har flere års erfaring med Category Management og udbud. Du har enten en akademisk uddannelse eller du har lang praktisk erfaring med Category Management og/eller EU-udbud.

Du har gode analytiske evner, er nysgerrig og klar til at lære nyt og har fokus på at skabe resultater, danne relationer og afslutte opgaver. Endvidere er det vigtigt, at du taler og skriver flydende engelsk, da mange opgaver løses med internationale samarbejdspartnere.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Maritim Mads Niels Sørensen på telefon 7281 4211 eller sektionschef Luft Eline Rahbek Grell på telefon 7281 4221.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 18. februar 2019. Samtaler forventes afholdt løbende, så send din ansøgning med det samme.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Tiltrædelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

18.02.2019

Indrykningsdato

01.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent