Missionplanner

Ingeniør med kendskab til radar eller højfrekvensteknik


Ingeniør med kendskab til radar eller højfrekvensteknik

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup søger en radaringeniør til Kapacitetscenter Landbaserede Overvågningssystemer.
Om os
Kapacitetscenter Landbaserede Overvågningssystemer er ansvarlig for anskaffelse og drift af landbaserede sensorer, flyvekontrolsystemer og tilhørende kommando-og kontrolsystemer til Flyvevåbnet og Søværnet.

Vores arbejdsområde omfatter radarer, elektrooptiske sensorer, instrumentlandingssystemer, Command & Control (C2) systemer, Vessel Traffic Systemer, udstyr i flyveledertårne og kontrolcentre. Vi har ansvaret for drift af systemerne herunder for materielsikkerhed, modifikationer, og faglig rådgivning samt budgetter og økonomistyring.

Vi er 11 medarbejdere, og er en sektion i divisionen Kapacitetsansvarlig Luftsystemer. Vi har en stor berøringsflade med leverandører og brugere af systemerne.

Vi arbejder i storrumskontorer, hvilket giver et dynamisk og samarbejdsorienteret miljø med fagligt engagerede ingeniører.
Om stillingen
Som ingeniør i Kapacitetscentret vil du få opgaver indenfor sensorområdet:

- Behandling af ”Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM)”.

- Typeansvarlig for drift og vedligehold af radarsystemer til luftrums- og farvandsovervågning.

- Projektarbejde i forbindelse med materielanskaffelser, hvor du skal udarbejde kravspecifikationer, udføre leverandøropfølgning og producere dokumentation i forbindelse med projektarbejdet.

- Foretage markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med anskaffelses- og modifikationsprojekter.

- Deltage i internationalt samarbejde indenfor fagområdet.

- Yde rådgivning og vejledning til interne og eksterne partnere. Der skal påregnes rejseaktiviteter i forbindelse med opgaveløsningen samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

Du vil efter ansættelsen modtage den fornødne efteruddannelse i de systemer, du vil få ansvaret for.

Om dig
Du har en uddannelse som ingeniør, gerne med erfaring fra et eller flere af følgende områder: Radarsystemer, projektarbejde, EMC, højfrekvens måleteknik og integration af tekniske systemer.

Du har en stærk teknisk profil med lyst og evne til at sætte dig ind i fagområderne og til at styrke Kapacitetscentret med din ingeniørmæssige faglighed.

Du er i stand til selvstændigt at kunne håndtere omfangsrige og komplekse sager.

Du er sprogligt begavet og velformuleret både mundtlig og skriftligt. Endvidere har du erfaring med internationale samarbejder og besidder engelskkundskaber på professionelt niveau.

Du arbejder struktureret og er omhyggelig samt bevarer overblikket selv i en hektisk hverdag.

Opgaverne i sektionen udvikler sig til stadighed, hvorfor du skal være fleksibel og omstillingsparat.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet som ingeniør efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten, basistrin 4-8 afhængig af din anciennitet. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg, afhængig af dine kvalifikationer, i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer den arbejdsgiverfinansierede pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Morten Sørensen på telefon 7281 5211.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Conny Ventrup på telefon 7281 9134.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter med henblik på at besætte stillingen senest 1. maj eller snarest muligt.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som uddannelsesbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Værnsfælles Forsvarskommando med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler, uniformer, ammunition, feltrationer og lommeknive.
FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.03.2019

Indrykningsdato

30.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent