Hæren 06

Operations- og kontrolofficer til G10 ved MND N i Karup


Operations- og kontrolofficer til G10 ved Multi-National Division North (MND N) i Karup

Vil du have en spændende stilling, hvor du arbejder i et operativt og professionelt miljø med internationalt fokus? MND N opbygger sit hovedkvarter i Karup, hvor du vil blive en central spiller i vejen frem mod NATOs godkendelse af hovedkvarteret og i evalueringen af divisions- og brigadestabe.
Om os
MND N er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Karup, Danmark.

MND N er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af alle felthærstyrker i de baltiske lande, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum med op til seks brigader, herunder en dansk brigade, i operationsområdet indtil eksempelvis NATOs hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker ankommer.

MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer med op til syv brigadestabe. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet med henblik på at skabe en sammenhængende plan på tværs af landegrænser, der i højere grad tager højde for NATOs operative planlægning.

Herudover bidrager MND N til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.
Om stillingen
Stillingen har en entydig operativ profil, samtidigt med at dine analytiske og kommunikative evner vil blive udviklet og nyttiggjort. Som en af to stabsmedlemmer i G10, CREVAL&Assesment, skal du vejlede divisionens ledelse i, hvorledes hovedkvarteret bedst uddannes og øves til at kunne bestå NATOs krav til et multinationalt divisionshovedkvarter. Du skal deltage i afklaring af krav og kriterier med NATOs kommandostruktur og NATOs styrkestruktur og sammen med den øvrige stab, operationaliserer kravene og sikre, at divisionen når de fastsatte operative mål. G10 får ansvaret for planlægning og gennemførelse af CREVAL af de brigader, der er underlagt divisionen, og du vil her blive en nøglespiller. Under divisionens øvelser koordinerer G10 evalueringen af såvel divisionsstaben som brigadestabene og dine evner til at holde hovedet koldt vil her blive udfordret. Stillingen er meget selvstændig og forudsætter en solid operativ forståelse.
Om dig
Du skal have operativ erfaring, gerne fra en brigadestab. Du skal kunne sætte dig ind i komplekst stof, uddrage syntesen og præsentere dit forslag til løsning på en kort og letforståelig måde. Du skal kunne omgås personel af alle grader og forstå at tilpasse dit budskab og din kommunikation til modtagerkredsen, da du ofte vil være i dialog med foresatte og foranstående. Det er afgørende, at du er analytisk stærk, og at du kan begå dig skriftligt på både dansk og engelsk. Du skal kunne dokumentere en stor ansvarsfølelse ved f.eks. at vedlægge FOKUS eller reference som dokumentation. Du skal være i stand til at løse dine opgaver selvstændigt og ofte på baggrund af udstukne rammer, fremfor en meget detaljeret opgavebeskrivelse.

Stillingen vil give dig mulighed for at blive trykprøvet i forhold til evt. at opnå optagelse på den operative føringsuddannelse. Er du allerede optaget på uddannelsen, vil du have mulighed for at afprøve teori i praksis, ligesom det nære samarbejde i en operativ divisionsstab vil være den optimale ramme for at færdiggøre dit studie.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Kristian Pedersen på telefon +45 32 66 54 70 eller e-mail til FPS-BA-BS224@mil.dk

Hvis du ønsker fast tjeneste sted i Slagelse vil stillingen bestrides som midlertidig tjeneste i Karup i op til to år, i det MND N forventes at flytte til Slagelse i 2021.

Hvis du ønsker at fastholde dit nuværende tjenestested vil stillingen bestrides som midlertidig tjeneste i Karup i op til to år. Du vil i perioden beholde dit faste tjenestested med henblik på at returnere dertil, når din midlertidige tjeneste ophører. Denne løsning forudsætter dog accept fra nuværende tjenestested

Du vil have mulighed for studiedage efter nærmere direkte aftale.

Ansøgningsfrist er den 19. februar 2019. Samtaler forventes afholdt uge 8 med tiltrædelse den 1. april 2019.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for G10 major Jesper Pihl på telefon +45 40 74 07 07.
 
Du kan søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, kan du medbringe disse til en evt. samtale.
 
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.
 
Såfremt du er omfattet af eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Eventuelt forhandlet aftale om individuelt pensionsgivende kvalifikationstillæg, vil du modtage besked om i din e-boks

Multinational Division North (MND N) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Karup, Danmark.
MND N er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af alle felthærstyrker i de baltiske lande, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum med op til seks brigader, herunder en dansk brigade, i operationsområdet indtil eksempelvis NATOs hurtige udrykningsstyrke og efterfølgende opfølgningsstyrker ankommer.
MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer med op til syv brigadestabe. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet med henblik på at skabe en sammenhængende plan på tværs af landegrænser, der i højere grad tager højde for NATOs operative planlægning.

Herudover bidrager MND N til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

19.02.2019

Indrykningsdato

29.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent