Missionplanner

Vagtholdsleder (seniorsergent) til MP-vagten i Aarhus


Vagtholdsleder (seniorsergent) til MP-vagten i Aarhus

Har du hvad der skal til for at være vagtholdsleder på en operativ militærpolitistation? Kan du som seniorsergent træde i karakter i et operativt miljø, hvor dedikerede medarbejdere med et højt ambitionsniveau stiller et ubetinget krav om holdning og professionalisme?

Så er du den kommende vagtholdsleder ved MP-vagten i Aarhus.
Om os
Militærpolitiet er kendetegnet ved at være unik af sin art i det danske forsvar, hvilket er en af årsagerne til, at der er en stærk korpsånd, som positivt understøtter opgaveløsningen.

Militærpolitiet støtter forsvarets opgaveløsning nationalt og internationalt og er som hovedregel repræsenteret, når Danmark udsender enheder i internationale operationer. Støtten leveres både i det maritime, luftmilitære og landmilitære operationsmiljø og ofte i samarbejde med Forsvarets Auditørkorps og allierede nationers militærpoliti.

Militærpolitiet er placeret geografisk på Aalborg Kaserner, og er organiseret med en stab, to militærpolitikompagnier, samt en Militærpolitigrunduddannelse. Derudover er der fire MP-vagter placeret i henholdsvis Frederikshavn, Aarhus, Korsør og København.
Om stillingen
Der er 21 medarbejdere tilknyttet MP-vagten i Aarhus, der er placeret i Brabrand. Herfra gennemføres der tilsyn og bevogtning samt alarmmonitering og alarmrespons til en række lokaliteter i nærområdet.

Som vagtholdsleder er du ansvarlig for vagten og foresat for alt personel – både MP-personel og vagtpersonel, og du referer til chefen for MP vagtstruktur i Aalborg. Du vil derfor være ansvarlig for udvikling af såvel de øvrige mellemledere, som det øvrige personel.

Jobbet vil veksle imellem ledelse, planlægning, sagsbehandling, personaleadministration og egentlig vagttjeneste.

Stillingens alsidighed gør, at der sjældent er to dage, der er ens. Tjenesten består af både tjenestedage og egentlig vagttjeneste, hvor du bestrider vagten i 12 timer ad gangen. Stillingen fordrer stor selvstændighed, og du har stor indflydelse på din egen tjeneste.

Stillingen er værnsfælles.
Om dig
Du er uddannet seniorsergent– eller fundet egnet til at bestride stillinger på funktionsniveauet. Såfremt du ikke er udnævnt seniorsergent vil du blive ansat i stillingen på en uddannelsesaftale, med udnævnelse når de formelle krav er indfriet.

Det forventes, at du har en solid og bred baggrund fra tidligere tjeneste som militær vagt eller ved Militærpolitiet, herunder gerne erfaring fra internationale missioner. Du er i stand til, at arbejde selvstændigt, altid holde et højt fagligt niveau og på eget initiativ kunne iværksætte tiltag, for herigennem at opnå brugbare løsninger til gavn for opgaven.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aarhus

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Rasmus Broberg på tlf. 7283 7201 eller Personeladministrationsbefalingsmand SSG Kim Markussen på tlf. 7283 7170, eller på mail TRR-MPST102@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er d. 3. marts 2019, og ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse snarest muligt

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 2.000 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Sødalsparken

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

03.03.2019

Indrykningsdato

25.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent