håndværker

Lagermedhjælper til Forsvarets Udleverende Depot i Skive.


Lager og logistikoperatør

Vil du arbejde på et moderne lager med engagerede kollegaer og indstillet på at tage fat? Så er det måske dig vi mangler.
Om os
Udleverende Depot Skive indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger, til Ingeniørregimentet i Skive.

På det Udleverende Depot i Skive vil du indgå i et team på 17 personer. Vi har gennem en periode arbejdet med indførelse af LEAN og optimering af vores processer. Samarbejde og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen. Vi har en uformel omgangstone og et højt serviceniveau.
Om stillingen
Du vil som depotets lager og logistikoperatør få stor kundekontakt.

Dine primære arbejdsop-gaver er:
- Ombytning af mundering for kunderne
- Varemodtagelse og oplægning af materiel
- Plukning og pakning af materiel til udlevering og forsendelse
- Udfærdiger manifester til forsendelse af materiel til udlandet.
- Samt forfaldent depotarbejde.
Om dig
Vi ser gerne at du har en uddannelse som lager- og logistikoperatør, og kørekort kategori B samt certifikat B til gaffeltruck. Du må gerne have grunduddannelse i DeMars, og DeMars uddannelse i lagerbeholdning.

Vi forventer, at du med dit gode humør, er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og vores kunder. Du har en fleksibel indgangsvinkel til din opgaveløsning og planlægningen af din arbejdsdag. Du har et højt fagligt niveau, og sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden.

Du må gerne have erfaring fra tidligere job inden for lagerbranchen eller Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for Specialarbejdere m.fl. i staten. Basislønnen er på kr. 24.186,51 pr. måned som udlært lager og logistikoperatør m/ svendebrev. (Basislønnen er på kr. 21.920,47 pr. måned som ufaglært.) Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefsergent Henning Juhl på telefon 2555 2580.
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Lars Holte på telefon 7281 9158

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2019, og ansættelsessamtaler forventes afholdt derefter. Stillingen er til besættelse 1. marts 2019, eller snarest herefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Om Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære.
Ca. 700 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus.
FDD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. FDD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

25.01.2019

Indrykningsdato

08.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent